1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Kapreriets sociale Virkninger indadtil. 349 ud fra1). I nogen Grad er naturligvis Alt dette rigtigt, men, som sagt, her kan dog kun være Talø om en enkelt Kres af Forhold i hele den Hvirvel, der plumrede Tidens Vande. Dertil kommer, dels at den Del af Kapervæsenet eller Erobringen af fremmede Koffardifartøjer, der udførtes af Orlogsbaadene, dog i hvert Fald maa undtages, dels at der utvivlsomt har været baade Redere og Kaptejner, som med virkeligt Fædrelandssind have indladt sig paa Kaperdonten, der dog altid var af vovelig Art, med tvivlsomt Udbytte, og som da maatte betragtes som et Led i de Ofre, Datiden bar og bragte i den ulige Krig. Fol- det store Flertal har imidlertid, sandsynligt nok, Haabet om let og rigelig Vinding været den væsentligste Drivfjeder, og medens Befolkningen jo ellers kim i forholdsvis ringe Grad enten som aktiv, ved at skulle krige i fremmed Land, eller som passiv, ved at have fremmed Indkvartering, kom til at lide under Følgerne af Soldaterraaheden, var Kapervirksomheden et Lands- knægtarbejde, der nok kunde sætte dybe Mærker baade i de Paagældendes eget Liv og i vide Krese omkring dem. Kun maa det altsaa fastholdes, at selv om Kapervæsenet maaske var den mest iøjnefaldende af Datidens mange, lidet hyggelige Fæno- mener, var det hverken clet eneste eller det Alt dominerende Fænomen af denne Art, og det maa søge sit Hovedforsvar i, at det var en Del af Datidens legitime Krigsførelse, som navnlig et Land som Danmark — uden regulære maritime Stridskræfter — var henvist til. . Naar imidlertid særlig Kapervæsenet er faldet Samtiden for Brystet, er Grunden ikke blot den,'at det naturligvis var en af de mest larmende af Tidens Bevægelser, men ogsaa, at det navnlig vedrørte Befolkningens brede Lag, hvorfra Kaperbaadenes Besætning rekruteredes, og som mindst vare i Stand til at dække over de bratte Formueomskiftelser og de moralske Følger. Thi hvad enten der var Tale om Patriotisme eller, som i Alminde- lighed, om Vindesyge, havde Befolkningens mere dannede eller mere velstillede Samfundsklasser en ikke urimelig Sky for at indlade sig paa det legale Sørøvervæsen. Man kan slutte dette Overskou. Af mit Liv og min Tid. Kbhvn. 1868. Pg. 90 ff.