1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

 Disput om Forstaaelsen af Ordet Kolonialvarer. Kongens Reprimander. 391 De franske Toldmyndigheder havde nemlig én Opfattelse, de danske Kommissionsmedlemmer en anden af Begrebet Kolonial- varer, og den danske Chargé d’affaires i Hamborg, Rist, tog frem- ragende Del i Forhandlingerne. Denne sidstes Fremfærd — hans direkte Indblanding i Sagerne, uden det danske Udenrigsmini- sterium som Mellemled — mishagede Kongen, og han forlangte, at Udenrigsministeriet skulde advare Rist mod Myndighedsover- skridelse. Man tager næppe fejl, naar man ser den dybere Aar- sag til dette Mishag i Rists aabenb,are Uvilje mod Kontinental- spærringssystemet og i de stadige Indstillinger og Henstillinger om, at Danmark skulde holde sig saa meget som muligt tilbage og i hvert Fald ikke gaa videre, end Forholdene absolut kræ- vede. Det danske Udenrigsministerium, ledet af Chr. Bernstorff, Rists Beskytter og Ven, synes imidlertid faktisk at have været enig med Rist i, at Ordningen af disse Spørgsmaal bedst lod sig foretage paa Stedet af den danske Tillidsmand i Hamborg; det henviste i sit Svar' til Kongen til det vage i det franske Toldvæsens Bestemmelser, og ønskede ikke, at Kongens Mishag- skulde tilkendegives Rist. Herpaa svarede imidlertid Kongen, at det havde været ham „ikke lidet paafaldende“, at Departe- mentet ikke vidste nøje Besked, saa at det blev Rist, der, uden at gøre Udenrigsdepartementet bekendt med sine Erfaringer, angav de holstenske Myndigheder, hvad der i hvert givet Til- fælde skulde forstaaes ved Kolonialvarer. Det var dog ikke Kongens Mening, at Rist havde paadraget sig hans „Mishag", dette vilde først ske, hvis han virkelig sammenblandede diplo- matiske Forretninger med direkte Forhandlinger med inden- landske Myndigheder, og der vilde derfor kun være at meddele ham „en vejledende Advarsel*. Umiddelbart efter Modtagelsen af denne Skrivelse bad Udenrigsminister C. G. Bernstorff om sin Afsked, der ogsaa blev ham tilstaaet i Henhold til den i hans Ansøgning angivne „svagelige Helbreds Tilstand", ligesom ogsaa samtidig hans Broder, Direktør i Udenrigsministeriet I. F. Bern- storff, søgte og fik sin Afsked1). ■) Kongens første Reprimandeskrivelse (til Udenrigsdepartementet) angaa- ende Rists Fremgangsmaade er af 7. April 1810, Udenrigsministeriets