1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Kirke og Skole.
bindeiser vare en Del af Samfundslivet; i en officiel Indstilling
om Prostitutionen foreslog derfor ogsaa Stadsfysikus, Dr. Scheel
at undtage fra Visitation de Fruentimmer, der beviste, „at de
underholdes af en vederhæftig Mand" ’).
1 kirkelig Henseende var Gejstligheden rationalistisk, Læg-
mænd tvivlende eller ligegyldige. Fra 1798 til 1805 aftog
Kommunikanternes Antal Byen over med mere end Vs. Offi- '
cielt bevaredes i Reglen Anstanden og Troen, i dybere Lag
vistnok Religiøsiteten. Mest har man Indtryk af Deisme og
Tolerance, og, hvor Valget stod mellem Mirakellære eller Natur-
lære, mellem Opøvelse i Skriftkundskab og Kirkelighed eller i
Realkundskab og Legemsfærdighed, en vis polemisk Front mod
de førstnævnte.
Folkeoplysning lagde man megen Vægt paa. Der var
imidlertid heller ikke Lidet at indhente. Ifølge Indberetninger
fra Aarene 1790 og 1791 var Antallet af Elever i de danske og
de tyske Kirkeskoler, Holmens Skoler, Holcks Friskoler, Fattig-
væsenets fire Friskoler, Skolen i Tugthuset, Magistratens Bleg-
damsskoler og 18 private Skoler ialt 2854. Herti] maa føjes
Børneantallet i Vajsenhuset, Opfostringshuset, de militære Sko-
ler og ende] Pigeskolerl 2). Men selv om det hele Elevantal
sættes til 4000. udgør dette Tal dog knapt Halvdelen af,
hvad Datidens Børnebefolkning fra 7 ti] under 14 Aar maa
kalkuleres til.
I Almueskolerne gaves der fornemmelig Undervisning i
Religion, Skrivning og Regning. Kun i faa af dem lærtes Hi-
storie og Geografi, i endnu færre Naturhistorie eller fremmede
Sprog. Privatskolerne vare over al Maade slette, og styredes,
ifølge en Udtalelse af en samtidig Pædagog, af „fattige Mænd
og Kvinder, Jomfruer og mislykkede Studerende"; disse Kvinder
l) Kane. Forestill. 23. Oktbr. 1810.
2) Jfr. her og i det følgende Joakim Larsen. Bidrag til Kjøbenhavns
offentlige Skolevæsens Historie. Kbhvn. 1881, Pg. 55 ff. I de enkelte
af de ovennævnte Grupper af Skoler var Elevantallet: De danske og
de tyske Kirkeskoler henholdsvis 685 og 192, Holmens Skoler 766,
Holcks Friskoler 190, Fattigsskolerne 413, Skolen i Tugthuset 41, Bleg-
damsskolerne 40 og de private Skoler 527.