1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Skolefag.
17
vare hyppigst Enker efter Skoleholdere eller endog efter Smaa-
handlende og Haandværkere.
Imidlertid begyndte man netop nu at søge Niveauet hævet.
Af højere Skoler oprettedes i de sidste Decennier af forrige
Aarhundrede flere, snart meget bekendte, som Dreyers, Schou-
boes og Christianis Instituter, det v. Westenske Institut, Borger-
dydskolerne, Døtreskolerne, det søsterlige Velgørenhedsselskabs
Skole (for Børn af Middelstanden). 1804 stiftede Filantropen
Bärens, i Forening med flere Andre, Skoler for uformuende
Embedsmænds Døtre.
Endel af Skolerne vare tillige indrettede for Pensionærer,
og de højere Skoler lagde aabenbart Vægt paa at lade Børnene
smage paa alle Frugter paa Kundskabens Træ — en Servering,
hvor der kun nippedes til mange af Retterne, og mange hver-
ken fordøjedes eller kunde fordøjes. I det Schouboeske Institut
læstes saaledes: Latin, Græsk, Tysk, Fransk, Engelsk, Religion,
Moral (et Fag, der ifølge Tidens hele Retning blev et Tillæg til
eller en Stedfortræder for Religionen), Historie, Geografi, Stati-
stik, Teknologi, Matematik, Astronomi, Dansk Grammatik og
Brevstil, Ortografi, Kalligrafi, Aritmetik, Vexelregning, dobbelt
Bogholderi, Dans, Tegning, Musik, Svømning, Gymnastik, Fægt-
ning. Hos Christiani lærtes tillige Fysik, Kemi, Snedker- og
Drejerarbejde. Da det daglige Timeantal kun var 6 til 7, have
naturligvis nogle af Fagene fornemmelig- været forbeholdte Pen-
sionærerne, andre fornemmelig dem, der henholdsvis vilde
gaa Handelsvejen eller den studerende Vej. Men hvad der
aabenbart liar været fælles for Alle, var Anvisning til Kund-
skab i Moral og i de opdukkende Realvidenskaber samt Ud-
vikling af Legemets Færdigheder1).
I Døtreskolerne lærtes: Dansk, Tysk, Fransk, Engelsk,
Moral, Religion, Skrivning, Regning, Historie, Geografi, Natur-
historie, Kalligrafi, Haandarbejde, Blomsterforarbejdning, Teg-
ning og Dans. Ogsaa her lagde man altsaa Vægt paa Moral,
Haandgærning og Legenisanstand2).
K. T. 1802 Pg. 497, ff.
2) Sammesteds.
Rubin: 1807—14. 2