1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

18 Almueskolen. Statsseminarier. For de lærde Skoler var og blev dog den klassiske Under- visning Hovedhjørnestenen. Det var sikkert med god Grund, at en Plakat af 22. Marts 1805 befalede, at Undervisning i dansk Grammatik skulde udgøre en særskilt Lektion gennem alle den lærde Skoles Klasser. Endvidere skulde der i disse Skoler saavidt mulig læres Tysk og Fransk, og Elementår- geometri skulde indføres som Fag. For Almueskolens Vedkommende bestemtes det ved Fattig- planen af 1799 for København, at alle Børn, som ikke havde Forældre, der kunde betale for deres Undervisning, skulde be- søge de ved offentlig eller privat Godgørenhed bestaaende Fattig- og Friskoler, og naar disse ikke strakte til, skulde Fattigvæsenet sørge for at tilvejebringe Skoler. Undervisningen skulde bestaa i Elementarfagene, dernæst noget Historie og Geografi, navnlig om Fædrelandets Forhold, nogle Sundheds- regler, noget Kundskab til Naturen etc. Og endvidere — atter her — baade for Drenge og Piger Haandgærning (Spinding, Syning etc.) og Legemsøvelser. Paa den Tid Planen udkom, vare 700 Almuebørn uden Undervisning. I 1791 oprettedes paa Blaagaard ved København det første Statsseminarium for Skolelærere. Det var i det hele priseligt, at man havde Øje for, at der maatte opdrages Lærere for at opdrage Børnene. Den almindelige evropæiske Strømning satte i hele Undervisningsvæsenet sine kendelige Mærker herhjemme, og det er i saa Henseende ikke uinteressant, at med det ny Aarhimdredes Begyndelse, i Aaret 1802, afsendtes for offentlig Regning tvende Lærere til Schweiz for at gøre sig bekendt paa Stedet med Pestalozzis System og Virksomhed* 1). I Datidens Aandsliv staar Interessen for Skolevæsenet som et Lyspunkt. Thi denne Interesse blev ikke blot til Gavn for de faa og udvalgte Kredse, men skabte for Folket som Helhed et Kundskabsgrundlag, der — om end i og for sig beskedent. — bragte den danske Almue paa et højt Stade mellem Evropas Befolkninger i hin Tid. Det var en Interesse, som var fælles for i) K. T. 1803 Pg. 67. Jfr. den ene af de Udsendtes (Strøms) Erindringer i „Vor Ungdom11. Kbhvn. 1890.