1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
Theatre. Klubber. 19 Regeringen og de Private, og der var stærk nok til at overleve baade Presseforordningen af 1799 og Perioden 1807—14, i hvil- ken den netop satte Frugt — om end Frugten blev noget mindre frisk, end Tiden før Reaktionsperioden havde givet Løfte om. Men iøvrigt manglede der selvfølgelig ikke andre aandelige Interesser, der beslaglagde Offentligheden. I første Række stod vel de æstetiske, særlig Interessen for Theatret. Man havde af offentlige Theatre kun det kongelige, hvor der spilledes 8 Maa- neder om Aaret, fire Gange hver Uge; det havde Plads til 13 å 1400 Mennesker. Men desuden gav Theaterskolens Elever en Del af Aaret Søndagsforestillinger paa Hoftheatret, og hertil kom en stor Mængde Privattheatre, d. v. s. saadanne, hvor Skue- spillerne vare Amatører, og som holdtes i dramatiske Klubber eller i private Hjem. Alverden spillede Komedje, Alverden vilde se Komedje — den lavere Befolkning satte Liv og Lemmer paa Spil i Slagsmaal indbyrdes og i Kamp med Billetsjoverne for at faa elendige Pladser i det kongelige Theater —, og man finder en ganske god Vexelvirkning mellem den Opstyltethed, der karakteriserer Datidens hele offentlige Tone, og Lidenskaben ikke blot for at se, men ogsaa for at agere i Komedjer. Det naive og det forlorne indgik en uadskillelig Forening og blev smagsbestemmende. Naturligvis kunde Skuespil lys ten ikke trives uden Interesse for Sang og Musik. Med nogen særlig Styrke optraadte denne dog ikke — næppe i saa høj Grad som i senere Tider. For- uden den Musik, der dyrkedes privat, finder man imidlertid ret hyppigt offentlige musikalske Præstationer averterede i Datidens Blade. Haand i Haand med Theatermanien gik Lysten til at samles i Klubber. Maaske havde begge kulmineret med Aarhundredets Udgang, men dog optog Klublivet endnu alle Klasser af Befolk- ningen — og begge Køn1). Ved Siden af Klublivet florerede i *) „Hvilken Dame, hun være Grevinde eller Spækhøkerinde, er ikke i en Klub? Hvilken Herre, hvilken Cavalier, hvilken Rokkedrejer er ikke i en Klub?“ („Nyeste Skilderi af Kiøbenhavn“ 29. Oktbr. 1808). 2*