1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Forlystelser. Musæer. Bibliotheker.
velhavende Krese et ganske flot selskabeligt Liv, Baller vare
almindelige, Maskerader ikke sjældne, og at man forstod at
more sig, vil ses af, at der for Stadsmusikanten var ansat to
Taxter: én for om Aftenen Kl. 6 til om Morgenen Kl. 2, en
anden for om Aftenen Kl. 6 ti] om Morgenen Kl. 61)!
For de ubemidlede Klasser var iøvrigt Adgangen til For-
lystelser kun ringe. Man greb med Begærlighed de Lejligheder,
Familjehøjtider, deriblandt endnu Begravelser, gav til Gæstebud,
og Tilbøjeligheden til Kippeliv i de talrige Danse- og Værtshus-
kældere var stor. Af lavere liggende Forlystelser var en af de
største at se stærke Mænd, vanskabte Mennesker og- Dyr.
Disse — ligesom ogsaa Pantomimetrupper (hvoriblandt Pricer-
nes) — fik aarlig Bevillinger til at vise sig selv og deres Følge
enten paa Dyrehavsbakken eller i et Forstadslokale. Her sam-
ledes et talrigt Publikum om deres Kunst og Kunster.
I Spidsen for de „bildende Kunster“ stod Kunstakademiet,
der havde baade Kunstens og Haandværkets Fremme til For-
maal. Af Samlinger havdes den kongelige Malerisamling og
enkelte private Gallerier (navnlig det Moltkeske). Særlig Por-
trætmaleriet var i Mode, og til dette — samt til Kobberstik —
indskrænkedes i Reglen Privates Interesse for Kunsten. Vore
senere omfangsrige Musæer laa endnu i Hylster som Raritets-
samlinger i „Kunstkammeret“. Dog existerede bl. a. Mønt- og
Medaljesamlingen, og Sandsen for Indsamling af oldnordiske og
etnografiske Sager var stærkt vakt.
De offentlige Bibliotheker (det kongelige, Universitetsbiblio-
theket, det Classenske) og forskellige Privatbibliotheker gav
Videnskabsmændene Materiale til deres Studier, og ligeledes
fandtes videnskabelige og' literære Selskaber og- Foreninger. For
Skønliteraturens Vedkommende bød talrige Lejebliotheker det store
Publikum en let Adgang til Læsning. Byen talte i Aar 1800
50 Bogsælgere, og der var Subskriptionsforetagender, der sam-
lede over 1000 Subskribenter. Gyldendal, hvis Boghandel alle-
rede da var en af Byens største, skal have efterladt sig ved sin
i) Skr. fra de 32 Mænd af 30. Januar 1812. Borgerrepræsentationens
Arkiv.