1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
20 Forlystelser. Musæer. Bibliotheker. velhavende Krese et ganske flot selskabeligt Liv, Baller vare almindelige, Maskerader ikke sjældne, og at man forstod at more sig, vil ses af, at der for Stadsmusikanten var ansat to Taxter: én for om Aftenen Kl. 6 til om Morgenen Kl. 2, en anden for om Aftenen Kl. 6 ti] om Morgenen Kl. 61)! For de ubemidlede Klasser var iøvrigt Adgangen til For- lystelser kun ringe. Man greb med Begærlighed de Lejligheder, Familjehøjtider, deriblandt endnu Begravelser, gav til Gæstebud, og Tilbøjeligheden til Kippeliv i de talrige Danse- og Værtshus- kældere var stor. Af lavere liggende Forlystelser var en af de største at se stærke Mænd, vanskabte Mennesker og- Dyr. Disse — ligesom ogsaa Pantomimetrupper (hvoriblandt Pricer- nes) — fik aarlig Bevillinger til at vise sig selv og deres Følge enten paa Dyrehavsbakken eller i et Forstadslokale. Her sam- ledes et talrigt Publikum om deres Kunst og Kunster. I Spidsen for de „bildende Kunster“ stod Kunstakademiet, der havde baade Kunstens og Haandværkets Fremme til For- maal. Af Samlinger havdes den kongelige Malerisamling og enkelte private Gallerier (navnlig det Moltkeske). Særlig Por- trætmaleriet var i Mode, og til dette — samt til Kobberstik — indskrænkedes i Reglen Privates Interesse for Kunsten. Vore senere omfangsrige Musæer laa endnu i Hylster som Raritets- samlinger i „Kunstkammeret“. Dog existerede bl. a. Mønt- og Medaljesamlingen, og Sandsen for Indsamling af oldnordiske og etnografiske Sager var stærkt vakt. De offentlige Bibliotheker (det kongelige, Universitetsbiblio- theket, det Classenske) og forskellige Privatbibliotheker gav Videnskabsmændene Materiale til deres Studier, og ligeledes fandtes videnskabelige og' literære Selskaber og- Foreninger. For Skønliteraturens Vedkommende bød talrige Lejebliotheker det store Publikum en let Adgang til Læsning. Byen talte i Aar 1800 50 Bogsælgere, og der var Subskriptionsforetagender, der sam- lede over 1000 Subskribenter. Gyldendal, hvis Boghandel alle- rede da var en af Byens største, skal have efterladt sig ved sin i) Skr. fra de 32 Mænd af 30. Januar 1812. Borgerrepræsentationens Arkiv.