1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Differenceforretninger. 419 delse til dens Ende var det Opgaven at lægge den almindeligo Handel saa mange Hindringer i Vejen som muligt; hvad Under da, at den, der ikke kunde gøre legitime Forretninger, spekule- rede baade i Penge og i Varer. Og hvor fristende at. spekulere, naar der var saa meget at tjene! Medens Fjenden laa foran Portene, blev Tallotteriet i København trukket som sædvanlig, skulde man da lade være at spille paa Børsen, hvor selv den sindigste Handel maatte blive Spil, og hvor ingen Forretning kunde gøres uden de største Risikoer, hvormed naturligvis fulgte Betaling af tilsvarende Risikopræmier. At give Handelen paa Tid Skyld for de høje Priser var urimeligt og en besynderlig Naivitet af de 32 Mænd, men at en saadan Handel kunde medvirke til pludselige Prissvingninger, dels ved direkte Bestræbelser for at tilvejebringe en baisse eller hausse, dels ved forcerede Køb til Dækning af lovede Leverancer, derom kan der ikke tvivles. Grosserersocietet,el havde Ret i, at en vis Handel paa Tid var uafviselig forbunden med Salg fra Fabrikant til Grossist, fra Grossist til Detaljist — og allerede dette maatte vanskeliggøre Lovgivningsmagtens Indgriben —, men at der ogsaa blev købt og solgt Varer, man hverken havde eller brød sig om, var ingen Hemmelighed, thi det var denne Forretning (den egentlige Differenceforretning'), Grossererne selv mente burde rammes af Loven. Nær op til denne Slags For- retninger stod den Art af Salg paa Levering, vi ovenfor have omtalt fandt Sted mellem Banken og københavnske Grosserere. I det hele gik jo Regeringen i Spidsen for al Spekulation og anvendte Købmænd som Mellemled; men tillige deltog, som i enhver Spekulationsperiode, ogsaa alle Slags Smaakapitalister i disse Forretninger, og det var navnlig for at sætte en Stopper netop for denne Virksomhed, at man rettede sine Bestræbelser paa at hindre de Ikke-Handelsberettigedes Deltagelse i Børs- handelen eller Børssvindelen1)- i) Lysten til at tjene ved de store Prisdifferencer var meget naturlig, men kunde faa højst uheldige Følger. I sine Erindringer fortæller saaledes Overskou (1. c. P. 44) om en Sukkerraffinadør Smidt, der solgte sine raffinerede Sukkere til Handlende, saaledes at disse, efter at have betalt 27*