1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

420 Indførelse af Licenser. -••• Vare nu Reglerne for hin Tids Handel egnede til at bringe Handelen ud af sine Fuger, saa vare paa en Maade Undtagel- serne det ikke mindre. Da det viste sig, at den absolute Af- spærring ikke kunde gennemføres, indførte man Evropa over Licenserne i den internationale Omsætning, og en anden Art af Ventiler skabte Regeringen ved de særlige Tilladelser, den gav til saadanne Ind- og Udførsler, som Lovene ellers forbød. Men selvfølgelig gjorde en slig Art af lovlig-ulovlig Handel det dobbelt vanskeligt at faa de almindelige Love overlioldte, bragte Forvirring og' satte ondt Blod; de vare imidlertid, en næsten nødvendig Følge af Systemet og spillede en meget stor Rolle i hin Tid. Det var under Krigen med Sverig, den danske Licensfor- retning begyndte. Den krigerske Aktion var standset, længe før Freden sluttedes, og i Løbet, af Sommeren 1809 begyndte Handelen med Sverig ved Hjælp af de særlige Lejdebreve, Kon- gen udstedte. Udkastet til det første Lejdebrev for Handelen paa Sverig saa saaledes ud: Vi Frederik den Sjette etc. gøre vitterligt: Al. Vi allernaa- digst have fundet Os bevægede at meddele Foreviseren heraf, ham, mærkede deres Varer af og lod dem henstaa, imod Pakhusleje, paa hans Lofter, til de mente at kunne tjene ved at hente og sælge dem. Ogsaa han vilde imidlertid tjene ved de stadigt stigende Priser. Han solgte derfor, efterhaanden som Priserne steg, af de Varer, han havde staaende, og naar Nogen vilde afhente sit Parti, fik Vedkommende andre (men ikke mindre gode) Varer, som Smidt saa satte Paagældendes Mærke paa. Dette gik godt under hele Krigen, idet Begæret aldrig var større, end at Smidt kunde tilfredsstille baade de gamle og de nye Købere. Men da efter Freden Sukker pludselig faldt, vilde alle paa én Gang hurtigt have deres Varer, som de jo mente at have staaende paa Smidts Lofter, og denne run kunde han — uagtet han baade raffinerede og købte Alt, hvad han formaaede — ikke modstaa; han kunde ikke levere Folk, hvad de faktisk havde købt, og hvad der tilhørte dem. Smidt havde altsaa forgrebet sig paa individualiserede Varepartier, der til en- hver Tid skulde staa til Ejerens Raadighed, og gjort en Slags Leverings- forretning ud deraf, som i det afgørende Øjeblik voxede ham over Hovedet. Af Frygt for, at Sagen skulde være kriminel, tog han sig af Dage. — Se iøvrigt om Differenceforretninger og forskellige Landes For- bud derimod: I. Heckscher: Om Spekulationsforretninger. Beretning fra det syvende nordiske Juristmøde. Kblivn. 1890.