1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Forening af danske og fremmede Lejdebreve. 423 selen af Varer; det blev en af Ankerne mod Frederik den Sjettes Styrelse i hin Tid, at han belønnede eller imødekom Folk af Stand eller af sine Omgivelser ved at give dem Lejlighed til at realisere en Gevinst — samtidig med, at han dog mente, det Offentlige ogsaa kunde staa sig derved — paa Omraader, hvor der var en Profit at hente, men hvor de Paagældende ellers Intet havde at gøre. Denne Skik vakte Misnøje hos Befolknin- gen, men Tidens Uregelmæssighed i alle Forhold og det stærkt personlige Regimente fristede dertil. Saaledes udstedtes ogsaa i Februar 1810 30 Lejdebreve til Generalmajor Haxthausen, uden Kavtion, for Skibe, ladede med Korn og Livsfornødenheder, fra en Havn i Østersøen til en dansk eller norsk Havn. Samtidig for- langte Kongen udfærdiget og udleveret til sig egenhændig Lejde- breve paa Dansk og Fransk med Skipperens og Skibets Navn in blanco, Breve han altsaa personlig uddelte1). De danske Lejdebreve forenedes med fremmede for paa denne Maade at sikre baade Frem- og Tilbagerejse, Ind- og Udførsel. Saaledes fik Handelshuset Fiedler & Co. et Lejdebrev for al kunne fragte et det tilhørende Skib, dør siden 180/ havde ligget i Nizza, og som skulde føre Varer hertil fra Norge. For et fransk Licens sørgede samtidig dets Forbindelse i Montpellier, Cazalis T utein2). Man maa huske paa, at Licensfarten var i Gang over hele Evropa. Engelske og franske Skibe foer, som ovenfor meddelt, paa hinandens Havne, og for den danske Stats Ved- kommende foregik der en overmaade livlig Handel mellem Norge og England, hvor Norge fik Korn, England fik Trælast, og hvor det selvfølgelig ikke var muligt at.,hindre, at engelske Varer, særlig paa norske eller amerikanske Skibe, fandt Vej til Norge. Det Omfang og den Betydning, Licensfarten havde i hvert en- kelt Land, var meget forskellig. I al Almindelighed kan det siges, at Forretningen for Frankrigs Vedkommende ikke fik nær den finansielle eller merkantile Betydning som for Englands — medens det som ovenfor nævnet skadede Landet meget i stor- politisk Henseende —, og at den for det egentlige Danmarks i) Reskr. til Kane, af 10 og 12 Februar 1810. 2) Ansøgning 2. August 1809 (Kane.).