1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

456 Retssager mod Ole Suhr, Konsul Gram, Præsten Hudtwalcker. serer Ole Suhr idømt en extraordinær Bøde, der fremkom ved Sammenlægning af Bøder for cle enkelte Overtrædelser og ialt ud- gjorde 2,000 D. C.1). Samtidig var der anlagt Sag mod Chefen for Handelshuset Gram, den svenske Konsul Edvard Gram. Denne havde henvendt sig til en engelsk Orlogskaptajn med Forespørgsel om Betingelserne for svenske Skibes Afsejling herfra. Han gjorde gældende, at han som Konsul havde Exterritorialitetsret og i hvert Fald i Konsulatsforretninger maatte staa udenfor dansk Ret. Ingen af Delene toges imidlertid til Følge. Han dømtes for ulovlig Forbindelse med Fjenden ved Overretsdom af 13. Februar 1808 til en Bøde af 3,000 D. C., en Straf, der af Højesteret skærpedes til 4 Maaneders Fængsel; Kongen eftergav Straffen, mod at Gram foreløbig forlod Landet2). Det kan endnu nævnes, at den Præst Hudtwalcker, der i Bombardementsdagene havde henvendt sig til Peymann for at paavirke ham med Hensyn til Stadens Kapitulation, herved paadrog sig Kronprinsens Vrede i saa høj en Grad, at der i Begyndelsen af November foranstaltedes Undersøgelse rejst imod ham. Sagen trak dog heldigvis for Præsten i Langdrag, og endte ind i Aaret 1809 med den Resolution, at der gennem Biskoppen skulde tildeles ham en alvorlig og skarp Irettesæt- telse, og at han ved passende Vakance skulde forflyttes til Hertugdømmerne3). Man kan forstaa, at Englændernes imødekommende Optræden overfor Befolkningen noget har mildnet dennes Stemning, lige- som Befolkningen vel heller ikke var uimodtagelig for de mange Penge, Fjenden under sit Ophold satte i Omløb. Men, som sagt, da de drog bort med Landets Flaade, ødelæggende, hvad de ikke kunde medtage, og da man gennem de udstedte strænge Love og gennem Sagsanlæggelserne fik Følelsen af, hvordan den saa loyalt elskede Fyrste saa paa Tingene, fik den Opinion mest Fart og blev den herskende, der ingen Grænse kendte for sit Raseri ved Omtalen af Voldsdaaclen, og for hvilken en- *) Dom af 25. Januar 1808. Juridisk Arkiv 1808. Pg. 45. ’) Sammesteds. 1808. Pg. 69. 15 s) Kane, ig Februar 1809.