1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Retssagen mod Grev Schulin m. il. 455 de havde paataget sig at ordne de af Englænderne i Køben- havns Amt foretagne Udskrivninger af Fødemidler m. v. I Mangel af anden Øvrighed havde de, for at forebygge Plyndring og Udskejelser, ment det rigtigt at paatage sig Ansvaret for Rekvi- sitionernes Opfyldelse og Fordelingen af Byrderne paa Befolk- ningen efter dens forskellige Evne; men Kronprinsen gjorde gældende, at de havde „fungeret som Feltkommissariat for Fjendenog paa dette Grundlag rejstes der Sag imod dem1). De Anklagede frikendtes, men Sagen forvoldte dem stor Kræn- kelse, baade paa Grund af Anklagen i og for sig, og fordi de havde handlet i bedste Mening, idet de vare gaaede ud fra, at Fjenden ikke fik mere, end han ellers vilde have taget, men Befolkningen kom til at lide adskilligt mindre. Deres Optræden vil man utvivlsomt ogsaa finde mange Sidestykker til i andre Krige; kun kunde den ikke forenes med den Art Krig-, hvor man forudsætter et luende Had mellem den civile Befolkning og den fjendtlige Hær, et Had, der udelukker al Forbindelse mellem de to Parter, og hvor ogsaa den Enkelte i hvert enkelt Tilfælde kun viger for den umiddelbare overlegne Magtanven- delse. Yderligere Beviser for, at man ikke i Begyndelsen tog Sagerne paa den Maade, Regeringen krævede, afgive Grosserer- societetets ovenfor omtalte Henvendelser til Kronprinsen om, trods Forordningen af 9. September, at turde fortsætte Korre- spondancen med England, og forskellige Retssager mod nogle af Datidens største Handelshuse for Overtrædelse af Forbuds- lovene. Saaledes havde Handelshuset Suhr & Søn sendt et Brev over Holland til England, indeholdende Vexler til Klarering- af engelsk Gæld til Beløb af 611 £. Ganske vist var dette sket, før Forordningen om Indbetaling til Staten af Gæld til engelske Kreditorer udkom, men da Huset desuden havde sendt flere andre Breve over Holland til England efter Krigens Udbrud — og saaledes i hvert Fald flere Gange havde indladt sig i Korre- spondance med Landets Fjender — blev det betragtet som „Hans Majestæts Mandanters modtvillige Overtræder«, og Gros- Reskr. til Kane, af 8. Novbr. 1807 (Brevkopibøgerne).