1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fabrikation af Brød og Brændevin.
511
end tre Klædefabriker. Ved Midten af indeværende Aarhundrede
fandtes der ialt i København kun 7 Dugmagere, med ialt 7 Væve,
og én Klædefabrik1).
Kun faa af de Navne, som ere knyttede til den danske
Industris Historie, skrive sig fra hin Periode. Selv Folk som
Jacob Holm eller Holmblad, der som foran nævnt svang sig op
til betydelige Fabrikanter i Aarhunclredets første Decennier,
havde lagt god Grund til deres Virksomhed før Krigen, om de
end vel ogsaa have benyttet den stærke Beskyttelse og de Be-
gunstigelser, der den Gang bleve Industrien til Del, til at stive
deres Virksomheder af, saa de ogsaa efter Krigen holdt og
udvidedes2). Men naar undtages, at der, som tidligere om-
talt, opstod enkelte Jærnstøberier og Instrumentforretninger, der
trivedes, saa ere de Navne, der ere kendte nu og vare kendte
den Gang, ældre end Krigens Tid (Warburg, Mitchell, Ruben,
Irgens, Jiirgensen o. s. v.).
I visse Brancher bleve de Materialier, Varerne skulde for-
færdiges af, saa daarlige eller saa dyre, at det blev vanskeligt
til rimelige Priser at fremstille gode Produkter — hvad der let
gik ud over selve den paagældende Industri. Kornets Dyrhed
gik ud over Brødet og Brændevinet. Det var Haabet om at
faa et Bageri i Stand med godt Mel, som bevirkede, at den talent-
fulde Marstrand — et Opfinderhoved, men uden megen Udholden-
hed — fik Lov til i 1810 at oprette et Bageri med særlige Begun-
stigelser3). For Brændevinets Vedkommende, hvor det i 1804
indrettede kongelige Brænderi var det første, der i nogen Ud-
strækning anvendte Kartofler til Brænding, bestemtes det ved
PI. af 26. Juni 1812 — da Brændevinet viste sig stedse at
') Kommercekoll. August 1813, jfr. Rawert. Danmarks industrielle
Forhold. Pg. 570 ff. og T haar up. Udførlig Vejledning o. s. v. Pg.
426 ff.
2) Farver Holmblad fik under Krigen en Dampmaskine til at drive sit
Valkeværk. Samtidig fandtes kun 2 Dampmaskiner til her i Landet, én
paa Holmen og én paa Mønten. (Handels- og Industritidende 1811.
Nr. 92). — En Oversigt over de privilegerede Industrianlæg i København
og nærmeste Omegn 1. Januar 1815 findes hos Rawert 1. c. Pg. 95.
3
8) Kane, gg Marts 1812.