512 Blandingsvarer. Priser paa Materialier til Klædeindustrien.
blive siettere —, at eftersom Brændevinsbrændingen i Reglen
dreves uden tilstrækkelige Kundskaber, maatte herefter Ingen
nedsætte sig som Brændevinsbrænder, før han enten ved det
kongelige Brænderi eller andetsteds havde lært Faget og for Be-
styreren af det kgl. Brænderi godtgjort sin Duelighed.
Det er foran nævnet, at Porcellænsfabriken maatte standse
sin Virksomhed af Mangel paa Materialier, og at Krigen ligeledes
bragte Standsning eller Tilbagegang i andre Industrier og Indu-
strigrene. Det kan tilføjes, at ligesom Bagerne maatte bruge
„Blandingskorn«, saaledes blev et derfra vidt forskelligt Fag
ogsaa nødt til at bruge „Blandingsvare", fordi den ægte Vare
paa hin Tid var endnu langt sjældnere end Korn. Thi i en i
Aaret 1813 til Kongen indgiven Ansøgning erklærede en Guld-
smed, at Guldsmedeprofessionen maatte ophøre, da Sølv ikke
kunde vejes op med Penge, og han bad derfor om Tilladelse
til at arbejde i uædle Metaller, hvad der (ved Resol. af 21.
Septbr. 1813) ogsaa blev ham bevilget1).
Selv for Produktioner, der ellers havde saa gode Chancer
som Klædefabrikationen, bleve Materialierne saa dyre, at Produ-
centerne offentlig maatte gøre Rede for de høje Priser, de tog.
Der anførtes følgende Priser for Aarene 1807 og 1812, som give
et højst anskueligt Billede af Produktionsforholdene paa hin Tid:
1807 1812 D. e. nu mere end
Uld % 40 /3 5 D. C. før Krigen 12 Gange
Brunspaan . . - 10 - 100 # 10 —
Gultræ - 6 - 100 - 17 -
Krap - 16 - 3 D. C. 18 -
Sumak - 8 - 2 — 24 —
Vitriol - 8 - 1 — 12 —
Galæbler . . . - 30 - 6 — 20 —
Vinsten .... - 16 - 5 — 30 —
Indigo - 3 D. C. 60 — 20 —
Allun . . pr. Td. 24 — 70 - 3 —
Et Stykke Klæde at valke 3 — 24 — 8 —
J) Nyrop. Dansk Guldsmedkunst. Pg, 96.