1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
538 Reformer under Krigen.
Krigen. Majestæternes Kroning indleder et nyt Afsnit af Kongedyrkelsen.
De moralske Forhold i Hovedstaden under Krigen. Tyverier og Hælerier.
Aaisagerne hertil. Forebyggelseslove. Radikale Forslag til Straffelove.
Politiets Myndighed udvides. Inkvisitionskommissionen. Forholdsregler
mod Ungdommens Fordærvelse. Spillesygen. Tallotteriet. Befolkningens
Udgifter og Statens Indtægter derved. Lotterikollektørerne. Raabed og
Usædelighed breder sig. Antal af uægte Børn. Jøderne beskyldes for at
befordre de økonomiske Ulykker og Umoraliteten. Autoriteternes Udtalelser.
Angiverisystemet. Jødiske Bankierer, Omløbere og Marskandisere og deres
Handelsforhold. Kongen og- Jøderne. De forskellige Samfundskreses Klasse-
motiver til Angrebene. Jødernes Bestræbelser for Oplysning og Deltagelse
i det nationale Liv. Den literære Jødefejde. Lovbestemmelserne af 1813
og 1814 til Gunst for Jødernes Ligestillethed. Demoralisation i alle Sam-
fundsklasser. Nedsættelse af den moralske Norm over hele Linjen.
selvfølgelig var det i hin Tid Krigen med dens Tab og
Ulykker, politiske og merkantile Følger, der af offentlige Ting
først og fremmest beskæftigede Sindene. Dog laa ikke alt An-
det n^de. Selv Reformpolitiken standsede jo ikke helt, Tiende-
forordningen af 8. Januar 1810 viste, at Regeringen endnu ikke
ganske havde opgivet de Bestræbelser for Bondestandens Fri-
gørelse for Naturalpræstationer, der vare gaaede i Følge med
det øvrige Frigørelsesarbejde i de foregaaende Decennier. At
denne Forordning dels, saaledes som den var formuleret, ikke
fik megen Virkning, dels blev isoleret, var maaske mindre en
Følge af Krigen, end af den Reaktion overfor Landbrugets Fri-
gørelse, der allerede var begyndt før Krigen. Et andet er, at
cle højst usikre Pengeforhold i og for sig maatte være ugunstige
for Afløsningsoverenskomster, samtidig med, at Krigen iøv-
rigt var en gunstig Tid for mange Landmænd, der havde god
Afsætning for deres Korn, og der havde let ved at betale deres
Gæld, hvis nominelle Beløb jo ikke forandredes, medens den
reelt formindskedes i samme Forhold, som Kursen forværredes1).
Baade Regeringen og Private vare dernæst, som vi have
set, optagne af at udnytte Krigen positivt til Fordel for Landets
Haandværk og Industri. Ganske vist betragtedes cle Indskrænk-
ninger, Kontinentalspærringssystemet medførte i cle liberale
Toldbestemmelser af 1797, som midlertidige — og de ophæve-
Falbe Hansen. Stavnsbaandsløsningen. II. Pg. 9 og 11 ff.