ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
A. S. Ørsted og Trykkefriheden. 555 Rækken af reaktionære Presseforholdsregler, navnlig i Krigs- perioden, havde vænnet sig til at afvente Politimesterens Til- ladelse, før et Blad eller Skrift udkom. Men da Krigen var forbi og dermed forsaavidt Forsvaret for extraordinære Presse- love bortfaldet, og da Almenheden atter kunde og burde have beskæftiget sig med Statens Forhold indadtil og udadtil og med det offentlige Ve og Vel, var dette ikke blot hindret ved Plakat af 1810, der kun tillod politiske Tings Omtale i de priviligerede Blade — som altsaa i hvert Fald vare underkastede egentlig Censur —, men hindret over hele Linjen ved en Politibom for Offentliggørelsen af hvilketsomhelst Skrift under 24 Ark. Følgen var det offentlige Livs Stilstand, „Vi alene vide"-Principels Regimente. Det var en tilfældig Aarsag (som vi senere skulle omtale), der overhovedet bragte Plakaten af 1814 til Verden, men medens Offentligheden i Øjeblikket ikke saa dens Betydning, vare Auto- riteterne ingenlunde i Uvidenhed om, at foruden den Censur, fle politiske Blade vare underkastede, og- den Censur, .domfældte Forfattere vare ifaldne, var man her ifærd med at skabe Censur for saagodtsom hele Literaturen. Men den hellige Alliances Reaktionsprincip sejrede. Dog var der en virkelig Modstand at overvinde, thi i Kancelliet hævede der sig vel kun én Stemme imod Plakaten, men denne Stemme var A. S. Ørsteds; hele det øvrige Kancelli stod samlet til den anden Side, og dets Indstilling fulgtes af Kongen. Ikke for Intet ansaaes A. S. Ørsted under Frederik den Sjettes Regimente for den, der søgte at holde igen mod den overhaandtagende Reaktion, og med Rette udtaler han i sine Erindringer, at netop paa Presseforholdenes Omraade havde han stedse hævdet de liberale Ideer. Ganske vist hørte han ikke til de Mænd, der satte deres Person og Stilling ind, ja, han fandt sig endog i, at man bag hans Ryg traf Foranstalt- ninger, man sædvanemæssigt burde have raadspurgt ham om1). Men indenfor sin Embedskres og saalangt hans Stemme rakte, traadte han kraftigt op imod den kommende Reaktion, og da lian under Udarbejdelsen af sine Erindringer har været forhin- x) Jfr. Ørsted I. Pg. 109 og flere andre Steder i lians Erindringer.