1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Stemningen i Danmark under Krigen. 559 tidligere; selv fra dansk Side var man bleven klar over Vanske- ligheden ved, under en Krig som den førte, at vedligeholde den militære og tildels den politiske Forbindelse med Norge, medens det særlig nationale Moment selvfølgelig kun kunde spille nogen Rolle i Norge, hvor man havde sin Nationalitet at hævde eller at frelse, men ikke i Danmark, der mente det norske vel forvaret ved dets organiske Forbindelse med det danske. Medens Krigen altsaa fremmede Gæringsmomenter i Norge, der i det afgørende Øjeblik fik væsentlig Betydning, fremkaldte den, som vi have set, ogsaa Stemninger og Tilstande i de tyske Statsdele, der vare svækkende for Fællesstatens Bestaaen, og der allerede den Gang let kunde have faaet aktuel Betydning, ligesom de ingenlunde bleve uden Indflydelse paa senere Tiders Begivenheder. For det egentlige Danmarks Vedkommende have vi særlig- omtalt to Tidspunkter, da der var aabenbar Utilfredshed til- stede, nemlig ved Begivenhederne i Krigens Begyndelse og i Tiden umiddelbart efter Bankerotten. At Hæren ved Krigens Begyndelse var i Holsten, hvor man mente, den ikke havde Noget at gøre, og at Kronprinsregenten, da Fjenden var for Døren, kun var et Døgn i sin Hovedstad, maatte begge Dele virke nedslaaende og har til Tider og paa Steder ogsaa frem- kaldt en virkelig harmfuld Stemning. Denne har imidlertid kun kunnet faa Luft i en eller anden uoverlagt Ytring eller i mali- ciøse, mere eller mindre berettigede Skumlerier1). I Pressen lagde man allerunderdanigst Alt ud ti] det bedste, og vil man være Sandheden tro, kan man heller ikke nægte, at Befolkningen forsaavidt ingen Grund havde til at vredes, som den hverken kunde vide ud eller ind om, hvad der var rigtigt eller fejlt; den saa, at Tingene gik galt, men hvis Skylden var, kunde den ikke bedømme, allermindst i en Tid, hvor Borgerne vel fik at vide, hvad der var sket, og hvad de havde at gøre, men hvor Kund- skab til Sagernes Gang, endsige Ræsonneren derover, var ude- lukket. De Tilløb, der vare til Misfornøjelse, fik altsaa kun *) Jfr. ovenfor Pg. 454 og Engelstofts Optegnelser, Danske Samlinger III. Pæ. 67 ff.