1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

560 Befolkningens Offerberedvillighed. Dens Forhold til Regeringen. grumme ringe Betydning, og endog den Vaklen, der i Begyn- delsen var tilstede, med Hensyn til hvilke Strænge der skulde anslaaes overfor det røveriske Albion, tabte sig aldeles, efter at Kronprinsen havde sat Tonen op i den mest dirrende Højde. At der dog i Løbet af Krigen efterhaanden er indtraadt en Afslappelse i Gemytterne, lader sig ikke betvivle. I Begyn- delsen ilede man til med sine Ofre, alt som man havde Pung og Hjertelag til — og foruden de direkte Ofre af Penge kan det f. Ex. nævnes, at fra Midten af November 1807 til Slutningen af September 1808 havde 2,819 københavnske Familjer Indkvar- tering, af hvilke de 2,506 erklærede, at de ingen Godtgørelse ønskede, medens de 313, der fik Godtgørelse, væsentligst vare Enker og Ubemidlede1) — men i Længden maatte de abnorme Forhold for Alle og Nødsforholdene for Mangfoldige skabe et indtrængende Ønske om at komme til Ro, en Træthedsstemning, der ogsaa var iøjnefaldende for de Fremmede, der havde Lejlighed til at iagttage Forholdene her i København x). Mindre af politisk end af økonomisk Art var den over alle Grænser gaaende Forbitrelse i Anledning af Forordningen af 5. Januar 1813, og af lignende Beskaffenhed var Vreden i Krigs- aarene over de høje Priser, men denne Vrede havde allerede af den Grund ingen direkte Adresse til Regeringen, at man i Reglen var blind for, at det var dennes ustandselige Seddelfabrikation, der var Hovedmesteren for den evige Prisstigning og dermed følgende Penge- og Varesvindel. Derimod følte man sig meget ilde berørt af Regeringens Undtagelsestilladelser og var, som vi have set, ingenlunde uvidende om de Bestikkelser og den Kor- ruption, der endog højt op i Samfundslagene gik i Svang. Kielerfreden, der fastslog Norges Tab, var en af Adskillige imødeset Afslutning paa den sørgelige Krig, og- selve Haabet om Freden har lindret Smerten over Tabet. Dog var der Krese her i Staden, hvor man kun saare ugærne slog sig til Ro; ja, har der været Øjeblikke, hvor Sorgen over Tingenes Gang har været nær ved at give sig revolutionære Udslag, og- Kane. 14 Januar 1809. 2) Jfr. Sørensen. Kampen om Norge. I. Pg. 81.