1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Frederik den Sjette som Konge. 563 Regering, men paa den anden Side — var der noget Navn, man havde nogen Tillid til, og som man mente var stødt til- side, nogen Person, der kunde have ledet Tingene bedre? Kun Faa vidste nøje Besked med, at Frederik den Sjette ved at fast- holde sin Enevælde forskærtsede store Chancer for Riget og hele Norden, da Sverigs Krone var paa hans Haand. Og vel var man misfornøjet med, at han baade dengang og senere var en stovtere Mand til at holde paa sin Værdighed som Enevælds- konge og som Arméchef paa Fællederne, end til for Alvor at værge denne Værdighed og føre sine Hære frem i rette Tid, eller iøvrigt tage de Forholdsregler, Omstændighederne krævede; men kunde end sligt en Tid forringe hans Popularitet og bringe Bevægelse i Sindene, havde man dog for liden Mening baade om, hvad der stod paa Spil, og hvad der kunde være gjort, til at Uviljen kunde faa varig Overhaand. Fremfor alt, man saa ikke, eller man vilde knapt se, at medens clen store Mand voxer under Faren, var her det modsatte Tilfældet. Frederik den Sjettes Smaalighed, Rethaveri, Bornerthed, Selvraadighed, Uforstand og Lunefuldhed, Egenskaber, der saa ofte op- træde engt sammenkædede, og som da komme des grellere frem, jo vanskeligere Forholdene ere, jo højere Personen er stillet, jo mere han har at raade og styre for — Alt dette blev Stat og Folk til ubodelig Skade. Men Mange vidste Intet, de Fleste kun Lidet, og cle Enkelte, der kunde vide fuld Be- sked, gjorde sig ikke Sagen klar eller kom i hvert Fald ikke offentlig frem med deres Mening. Selv i Krigens værste Tid hyldede Offentligheden Kongen som en hjemvendende Sejrherre og gav ham guddommelige Navne: „Vor Balder — Sjette Frederik har skænket sin anden Datter et Universitet “, hedder det, da Norges Universitet var bleven oprettet1). Naar Kongen kom til Byen efter nogen Tids Fraværelse, skete det i stort og pragtfuldt Optog, og da Dron- ningen i Aaret 1809 ankom ti] Staden, foranstaltedes en Illumi- ') Penia. 1811. Pg. 369. I en Note føjes forklarende til: „Nordens Gud Balder var et Sindbillede paa Sjælegodhed. Han skinnede saa klart, at man kaldte dé hvideste Blomster Balders Øjenbryne.14 36* • Kfe-St ....-------------