Andre borgerlige Erhverv.
35
Dampskibsbetjening er opført som „Maskinister og Fyrbødere" i
nyere Folketællinger, er det i og for sig forstaaeligt, at Sømands-
standen var forholdsvis talrigere repræsenteret i Hovedstaden
da end nu, allerede af den Grund, at man brugte flere Søfolk
i Datidens Sejlads, ligesom Forholdenes Natur ogsaa har med-
ført, at et Erhverv som Fiskeri efterhaanden maa spille en
stadig mindre Rolle — nu en forsvindende — i Byens Erhvervsliv.
Samtlige øvrige Tal for Datidens borgerlige Erhverv kan
ikke sammenlignes i Enkeltheder med Nutidens. Der mangler
ikke blot Sondring mellem Forsørgere og Forsørgede, men og-
saa mellem Hovedpersoner og Medhjælpere, det er dernæst ikke
godt at vide, hvilke „Fabrikanter" der ere udsondrede, hvorfor
Møllere ikke tages som Industridrivende, eller hvor clen store
Daglejergruppe skal henføres. Kun saa meget kan ses, at det
samlede Tal for, hvad vi nu kalde Hovedpersoner og Med-
hjælpere i „Handel og Omsætning" og i „Haandværk og Indu-
stri«, indbefattet begge Gruppers Daglejere og indbefattet Hu-
struer og Børn, i 1801 udgjorde 47,594 eller 47 pCt. af Befolk-
ningen, men i 1890 udgjorde 216,238 eller 69 pCt. af Befolkningen.
Den sociale Betydning af, at disse Grupper saaledes ere en halv
Gang saa talrigt repræsenterede i Hovedstadens Befolkning nu
som da, behøver ikke paany at fremdrages.
Men hvilken Betydning havde de borgerlige Erhvervsgrupper
for Datidens København? Gjorde cle København til en stor
Handels- og Søfartsby? Eller til et industrielt Midtpunkt?
Hvad var, kort sagt, København i økonomisk Henseende ved
Aarhundredets Begyndelse?
3*