1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TREDJE KAPITEL.
Københavns Opkomst. Centralisationen. Særbestemmelserne i det attende Aar-
hundredes Toldlove til Fordel for København. Kredit- og Transitoplagsrettig-
heder. Statens Formaal med at samle Handelen paa ét Sted. Handelskom-
pagnierne. Det dansk-asiatiske Kompagni. Det vestindisk-guineiske Kompagni
Det almindelige Handelskompagni. Det afrikanske Kompagni. Det guineiske og
østersøiske Kompagni. Sukkerrafinaderierne. Begunstigelserne for denne Indu-
stri indtil Aaret 1807. Begunstigelser for andre Industrigrene. Tilskud til Indu-
strien i Almindelighed. Friere Rørelser i Aarhundredets sidste Tredjedel
og Udslagene deraf. Forløberne for den store Toldreform. Toldloven af
1. Februar 1797. Tarifens Ordning. Kreditoplagsbestemmelser. Indførsels-
forbud. Altona som Udland. De indenrigske Afgifter. Konsumtionen.
Lastepenge. Andre Skibsafgifter. Ordning af Handelen paa Vestindien og
paa Ostindien. København beholder sit faktiske Overherredømme. Hoved-
staden Rigets eneste Bankplads, undtagen for Hertugdømmerne. Norges
kommercielle Afhængighed af København med Hensyn til Vareind- og Ud-
førsel og med Hensyn til Pengehandelen. Antal af Grosserere og Mæglere
i København. Betingelserne for at blive Grosserer. Forpligtelse til at lade
udenlandske Varer komme fra første Haand. Strid mellem Gi’osserere og
Mæglere. Københavns Havn og dens Udvikling i det attende Aarhundrede.
Havnens Opmudring. Det kongelige oktrojerede Søassurancekompagni. De
private Assurandører. Københavns Postforbindelser, med Hamborg, med
Helsingør, med Kiel. Indførelse af Fodpost i København. Institutionens
Trivsel i det første Aar og senere Tilbagegang.
Uet dansk-norske Riges Hovedstad var ogsaa Hovedsædet
for den dansk-norske Handel. Hovedstaden var Hoffets, Mili-
tærets, Universitetets By, men den var ogsaa Pengenes og Pri-
vilegiernes By. Tre Hundrede Aar efter Sagntidens Ophør skete
der Historie i Danmark uden København, tre Hundrede Aar
endnu var den Fiskerleje, befæstet Havne- og Handelsflække,
Bispestad, Stridens Genstand mellem Konge og Kirke. Det
1^__-
■