626
De nye Borgeres Fødesteder.
Prøve paa Københavnernes Fødesteder i hine Aar, Nationaliteten
hos dem, der fik Borgerskab, finder man ganske vist — som
omkring Aarhundredets Begyndelse (jfr. ovenfor Pg. 115) — om-
trent Vs født i Sverig, Tyskland eller det øvrige Udland, men
disse hidrørte selvfølgelig fra Indvandring før Krigen. Derimod
er Antallet af Provinsboere forholdsvis ringere, hvad der vil
fremgaa af følgende Oversigt1):
Borgernes Fødested. Antal Borgerskaber i Aarene 1796 og 1804 tilsammen. Antal Borgerskaber i Aarene 1808 og 1812 tilsammen.
København 159 o: pCt. 25,9 305 ø: pCt. 35,3
Provinserne 232 — 37,8 263 — 30,5
Hertugdømmerne . 83 - 13,5 82 — 9,5
Norge 20 - 3,3 25 — 2,9
Tyskland 68 - 11,2 108 — 12,5
Sverig 31 — 5,0 54 — 6,3
Øvrige Udland . . . 20 — 3,3 26 — 3,0
613 100,0 863 100,0
Af dem, der i de to her anførte Krigsaar tog Borgerskab,
var der altsaa forholdsvis nogle flere fødte i Tyskland og Sve-
rig, nogle færre i det øvrige Udland end i de to Fredsaar, ialt
af Udlændinge 21,8 mod 19,5 pCt. Derimod var der forholdsvis
færre fra Norge og fra Hertugdømmerne og Provinserne. Ialt
var der af dem, der tog Borgerskab her i Staden i Aarene
1796 og 1804, født 55 pCt. i den danske Stat udenfor Køben-
havn, men af dem, der tog Borgerskab i Aarene 1808 og 1812,
kun 43 pCt.
Nogen stor Vægt tør der dog i denne Sammenhæng ikke
lægges paa disse Tal; dels ere de absolute Tal for de udenfor
København Fødte gennemgaaende større for Krigsaarenes end
for Fredsaarenes Vedkommende, dels gælder det for Provins-
boere som for Udlændinge, der have faaet Borgerskab, at de
fleste sandsynligvis ere indvandrede før Krigen — om end i
mindre Grad hine end disse —, dels endelig omhandle Tallene
jo kun en begrænset Kres af Borgere, ingenlunde den store
x) Borgerskabsbøgerne i Raadstuearkivet.