58
Københavns Skibsfart paa de forskellige Lande.
Under 100 Kml. Skibe paa: 100-200 Kml. Over 200 Kml. Tilsammen
Danmark . . . . 36 r n 36
Norge 20 r r 20
Island 24 13 v 37
Evropa . 131 2 1 134
Guinea 3 7» w 3
Nordamerika . 9 2 r> 11
Vestindien . . . 31 27 n 58
Ostindien . . . . 5 17 18 40
Ej i Fart ... . 3 V n 3
Tilsammen . . . 262 61 19 342
Af Skibene i evropæisk Fart angives de to Tredjedele (85)
at være i Fragtfart mellem forskellige evropæiske Havne, 10 at
fare paa Middelhavet, 18 paa Østersøen etc., men noget klart
Billede faaes ikke i saa Henseende af Tabellen; kun saa meget
er aabenbart, at Handelsflaadens Størrelse og Art i høj Grad
stod i Forbindelse med Langvejsfarterne. Det var unægtelig
imponerende at have hundrede københavnske Skibe i Fart
paa begge Indier, men det forstaar sig, at selve Mængden og
Størrelsen af disse stod i Forbindelse med Vejens Længde og
Sejladsens Lang-varighed. Dette maa ogsaa tages i Betragt-
ning-, naar man vil sammenligne Mængden af Skibe, der gik i
Langfart, med dem der besørgede dansk eller norsk Trafik;
navnlig maatte man jo regne med Aar til en Tur frem og- til-
bage til og fra Kina og Ostindien, hvor man regnede med Uger
i de indensøes Farvande. Men saameget viser Tabellen og de
anførte Data, at det danske Flag (det egentlige Danmarks), der,
som vi have set, hovedsagentlig vajede paa københavnske Skibe,
ikke blot saaes i Kattegat og Østersøen, men ogsaa i rigt Maal
i Middelhavshavnene, Nord- og Mellemamerikas og Østasiens
Havne, og at det besørgede en anselig Frag’fart mellem de
fremmede evropæiske Havne indbyrdes.
For den oversøiske Handel var København Centralstedet,
og den Skibsfart, der udgik herfra, repræsenterede den over-
vejende Del af den Skibsfart, det hele Rige overhovedet havde
paa de fremmede Verdensdele. Men dette gælder langtfra den