1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dansk Skibsfart og norsk Skibsfart.
59
øvrige Skibsfart. Mellem Danmark og- Norge indbyrdes havde
flere jydske Byer, navnlig Aalborg, en betydelig Handel, og overfor
det øvrige Evropa spillede Skibsfarten fra Hertugdømmernes
Søstæder, der, som angivet, havde store Handelsflaader, en ikke
ringe Betydning; men fremfor alt galdt dette den norske Skibs-
fart, der udrustede hele Flaader med Tømmer, Fisk og andre
Raaprodukter til England, Rusland og Sydevropa. For Køben-
havn var den oversøiske Fart — af hvilken Farten paa ikke-
danske Besiddelser og Lande udgjorde en meget væsentlig Del
—, den dermed i Forbindelse staaende Afsætning af de hentede
Produkter til Indland og Udland (Sverig, Østersølandene) samt
Fragtfarten mellem de evropæiske Havne Hovedkilden til de
Rigdomme, Skibsfarten bragte. Danmark havde vel Kornudførsel
til Norge, men nogen Storhandel kunde denne Export (saalidt
som den landværts Kvægudførsel) endnu ikke skabe, og til Brug
for de Lande, hvorfra det hentede Kolonialvarerne, eller for det
øvrige Evropa havde det kun lidet at byde. For Norge var
Skibsfarten paa en Maade mindre en Industri for sig selv end
et væsentlig Led af clet naturlige økonomiske Forhold: Afsæt-
ningen af Landets egne Produkter. Danmarks udenrigske Skibs-
fart havde, om man saa tør sige, snarest sig selv til Maal,
den stod i Forbindelse med en kunstig Varehandel og- en kunstig
Fragtfart, men spillede en forholdsvis mindre Rolle som Middel
for den naturlige Vareomsætning'. Denne Forskel maa man vel
erindre til Forstaaelse af de forskellige Virkninger, de kommende
Ulykker havde for de to Landes kommercielle Forhold og Ud-
vikling : saalænge cler var norsk Handel, var der norsk Skibsfart,
men i Danmark hørte hele den store Skibsfart op, fra den Dag
Kunstsystemet styrtede sammen.
En samlet Oversigt over det hele Riges Handelsflaade, fordelt
efter de Have og Havne, Skibene sejlede paa, foreligger ikke.
Men der findes spredte Data i forholdsvis rigeligt Tal, der vise,
livor udbredt Datidens Skibsfart var, og hvor langt den naaede.
Saaledes anføres det for Aaret 1805, at der fra Danmark-Norge
til England ankom 1578 Skibe med 111,000 Kml. Drægtighed,
til Frankrig 555 Skibe med 27,000, til Sydevropa 650 Skibe
med 40,000, til Rusland 783 Skibe med 28,000, til Holland 575 Skibe