ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
60 Antal kondemnerede Skibe. med 33,000, til Preussen 627 Skibe med 17,000 Kml. Drægtighed o. s. fr.1). Det forstaar sig, at disse Tal ikke kunne sammen- lignes med de ovenanførte for København, ikke blot fordi de omfatte hele Riget, men ogsaa fordi hvert enkelt Skib jo flere Gange om Aaret ankom til de her nævnte Steder og er optalt lige saa mange Gange. Tallenes Størrelse giver dog en Idé om den meget levende Skibsfart, der førtes paa Evropa, og de vise tillige, at i denne Del af Skibsfarten, særlig Farten paa England, var den danske langt den underlegne, da dens Handelsflaade ikke tilnærmelsesvis kunde have overkommet en saadan Skibs- fart, saameget mere som vi have set, at én stor Del af dens Skibe, og deriblandt navnlig de største, gik i oversøisk Fart. For Norges Vedkommende angives for et enkelt Aar det Anta] af Skibe (sammenlagt efter Antallet af Farter), der gik ud blot med Trælast og Fisk, at have været hen ved et Par Tusind med over 100,000 Kml. Drægtighed. Oplysende for Skibsfartens Omfang er ogsaa det Antal af dansk-norske Skibe, der i hine Aar kondemneredes, og som selvfølgelig kun udgjorde en ringe Andel af dem, cler slap vel- beholdent ind og ud med deres Varer. Det Antal af dansk- norske Skibe, Englænderne opbragte i Løbet af fem Fjerdingaar omkring Aaret 1799, udgjorde 120, og i Aaret 1798 opregner den danske Gesandt i Paris over 100 dansk-norske Skibe, der vare bievne konfiskerede af Frankrig og Spanien. For at kunne taale saadanne Tab og dog faa Fortjeneste hjem, maatte der hele Flaader af Handelsskibe til, og det var ogsaa saadanne, Krigs- skibene konvojerede paa Farterne gennem Middelhavet, hvor engel- ske og franske Krydsere og Kapere laa og ventede paa Bytte2). Den danske Stats Skibsfart paa hin Tid var saaledes baade misundelsesværdig og misundt, derfor var den ogsaa udsat for Angreb, og den var vel værd at beskytte. At den danske Stat i og for sig havde en udbredt Skibsfart var selvfølgeligt: Lan- x) Danmarks Statistik III Pg. 421. — Nogle Tal hos Nathanson 1. c. Pg. 804 vidne om, at i Aar 1800 var Farten paa England, Frankrig og Syd- evropa endda endel større end her angivet, i hvorvel 1805 var et meget gunstigt Handelsaar. 2) E. Holm. Danmark-Norges udenrigske Historie. Kbhvn. 1875 I Pg. 224 ff.