Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

20 Vort Lands Opmaaling. Sigtet i en Højde af P/s Mil hen over Gjedser Fyr- taarn. Selv om man stablede Himalayas højeste Bjærg oven paa Skagens Odde og stillede sig paa dets højeste Tinde, vilde man dog ikke staa højt nok til at se over Jordkrumningen mellem Skagen og Gjed- ser, og en tilsvarende Krumning har Landet imellem København og Blaavandshuk paa Jyllands Vestkyst. For at komme ud over de Vanskeligheder, som frembyder sig, naar man skal tegne Kort over store Arealer, er der allerede fra gammel Tid udtænkt og anvendt mange forskellige sindrige Fremgangsmaader, som imidlertid alle medfører nogen Forvanskning af Kortet, og denne Forvanskning tiltager stærkt med Arealets Størrelse. Ser man paa Kortene i et alminde- ligt Skoleatlas, navnlig dem, der omfatter store Dele af Jorden, vil man let opdage, at Landenes Figur henimod Kortets Udkanter altid er meget fortrukket. En Fremgangsmaade, som meget tidlig har været anvendt til Overføring, og som endnu ofte bruges ved Kort over hele Verdensdele, er følgende: Man indtegner Terrænpunkterne saaledes, som de vilde vise sig, naar Øjet tænkes anbragt lodret over eller under det Sted, der kommer til at ligge midt paa Kortet. Til Landskabskort i større Maalestok anvendes dog med Fordel andre Metoder. Man tænker sig f. Eks. først Overfladen overført paa en Kegleflade (P a b c d i Fig. 1), der langs Breddecirklen a b c d netop berører Jordens Overflade og altsaa maa tæn- kes sat uden om Jordkuglen som et stort Kræmmer- hus, saaledes at Keglens Spids P falder langt ude i Verdensrummet i Forlængelse af Jordens Akse SN. Paa denne Kegleflade, der kun har Cirklen a b c d fælles med Jordens Overflade, tænker man sig nu det hele Land Punkt for Punkt overført efter be-