Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306
Forfatter: E. Prytz
År: 1914
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: kbhvn.
Sider: 93
UDK: 526
DOI: 10.48563/dtu-0000278
Pris 1 kr.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4. Højdemaalingen.
37
Detailmaaler; Sten og lignende Genstande mærkedes
tillige med et rødt Kryds, som betegnede selve det
nivellerede Punkt.
Som allerede nævnt, gik man ved Højdemaalin-
gen ud fra de Mærker i Havnene, som skulde vise
daglig Vande; men man kom efterhaanden til den
Erkendelse, at disse Mærker i Virkeligheden ikke laa
lige højt eller var tilstrækkelig nøjagtig aflæste. Da
der tilmed i Jylland er langt fra Kysterne til Landets
Midte, kunde der selv ved Hovednivellementet op-
hobe sig større Fejl end ønskeligt. Disse Forhold
gav Anledning til, at man besluttede i den bredeste
Del af Jylland at føre et meget finere Nivellement
fra Aarhus over Randers, Hobro, Aalborg, Thisted,
Skive og Viborg tilbage til Udgangspunktet i Aar-
hus. Højden af Punkterne i denne Linie regnedes
udelukkende fra Aarhus Havn uden Hensyn til Vand-
standen i de andre Havne, og det senere Hoved- og
Brigadenivellement støttede sig saa til disse Punkter.
Den hele henimod 400 km lange Linie viste ved
Sammenslutningen en Fejl, der var mindre end 2 cm,
og for saa vidt staar dette Arbejde fuldstændig paa
Højde med de senere Tiders Præcisionsnivellement.
Nogen blivende Betydning har dog dette Nivelle-
ment ikke faaet, da dets Punkter ikke var af til-
strækkelig varig og uforanderlig Natur. Det nytter
nemlig ikke at kende den nøjagtige Højde af et
Punkt, naar dette ikke med Sikkerhed kan genfindes
og bevares uforandret. Da den her omtalte Linie
10—15 Aar senere atter blev nivelleret, var kun en
meget ringe Del af de oprindelige Punkter tilbage i
uforrykket Stand.
Det egentlige Præcisionsnivellement blev
senere overtaget af den danske Gradmaaling, der i