Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

5. Detailmaalingen. 49 Maade. En øvet Maaler kan give 2 Hjælpere fuldt op at bestille. Bestemmelsen af de enkelte Punkter foregaar, som omtalt, under Brugen af Universaldiopferen. Hvert enkelt mærkes straks paa Bladet med en Prik, og ved Siden af skrives dets Numer. For ikke at spilde Tiden i Marken, beregnes derimod ikke straks Højden, men i en Bog noteres blot de Tal, hvoraf denne kan beregnes, nemlig Afstanden, Sigteliniens Heldning og Aflæsningen paa Stadiet for Midtetraa- den. Udregningen foretages da hjemme i Kvarteret, og Punkternes Numer erstattes nu paa Maalebladet med deres Højdetal, som skrives paa med Tusch. Paa denne Maade faar Maaleren efterhaanden hele sit Blad oversaaet med en Mængde Punkter. Hvor tæt disse bør ligge, retter sig efter Egnens Be- skaffenhed. Ved Hjælp af dem skal for det første alle Terrængenstande kunne indtegnes uden yderligere Brug af Instrumenter, og derfor lægges der altid Punkter ved Bygninger, Veje, Hegn, Grøfter og Vand- løb m. m., saavel som i Kanten af Skov, Eng, Mose, Hede o. s. v., navnlig hvor der er Knæk i Linierne, eller hvor flere støder sammen. Punkterne bruges ogsaa til at fuldstændiggøre Fladenivelle- mentet, idet man ved Hjælp af deres Højdetal med simple Midler nu kan indlægge Højdekurver (se S. 50). Denne Anvendelse kræver Punkter fordelt over hele Stykket, omend med forskellig Tæthed, eftersom Jord- overfladens Former er mere eller mindre uregelmæs- sige. I det hele bestemmes den langt overvejende Del af Punkterne for Kurvernes Skyld, og delle har givet Anledning til, at hele Stationsmaalingen ofte mindre rigtig benævnes: »Koteringen« (d. 4