Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

48 Vort Lands Opmaaling. tager den egentlige Tegning af Kortet uden at bruge andre Instrumenter end Haandniveauet i For- bindelse med et Stadie. Stationsmaalingen (første Overgang). Paa alle de ovenomtalte Stationer opstiller Maaleren efterhaanden sit Maalebord, paa hvis Plade Maale- bladet er fastgjort, Bordpladen stilles vandret ved Hjælp af Libellen, og Skruerne a a drejes, indtil Maalebladet er rigtigt orienteret. Forinden Maalin- gen begynder, maa tillige Universaldiopteren og Li- bellen være nøje undersøgte og om fornødent rettede, saa at alt er i fuldstændig Orden. Endelig har Maale- ren ved Forsøg poa en udmaalt Linie lavet sig en Tabel (Stadietabel), hvori han straks uden Regning kan slaa op, hvor stor Afstanden er, naar der mellem Kikkertens vandrette Traade aflæses et vist Stykke paa Stadiet. Den første Maaling bestaar i at finde Kikkert- højden over Havfladen, og for Sikkerheds Skyld be- nyttes herved mindst 2 tilstrækkelig nærliggende Nivel- lementspunkter. Derefter bestemmes Beliggenhed og Højde af saa mange Punkter, som anses for ønske- lige, indtil en Afstand af 300—400 m omkring Stationen. Sædvanlig benyttes 2 Soldater som Hjælpere, og medens Maaleren hele Tiden bliver paa Stationen, bevæger disse sig fra Sted til Sted med Stadiet og rejser det hvert Sted i lodret Stilling, medens Maale- ren gør sine Observationer. Ved et vedtaget Signal- system (Vink og Fløjte) kan Maaleren lede sine Hjælpere, som iøvrigt efter en almindelig Vejled- ning selv udsøger de Steder, hvor de skal tage Op- stilling. Hvert saadant Punkt mærkes ved med et hakkeformet Jærn at skrabe et Kryds i Jorden eller, hvor dette ikke lader sig gøre, Paa anden simpel