Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

5. Detailmaalingen. 47 Afstand at ca. 400 m, og at tillige deres Plads paa Maalebordet sikkert kan bestemmes. Af Hensyn til Højdemaalingen maa der tillige i passende Nærhed findes nivellerede Punkter. De alt tilstedeværende Placeringspunkter og mulige Trekantpunkter (S. 30) er i Reglen vel egnede til at bruges som Stationer; men deres Antal er ikke tilstrækkeligt, saa at der endnu bliver en Del Stationer for Maaleren at bestemme. De saaledes valgte Stationer mærkes i Marken med Afstikningsstokke, hvorpaa der er fæstet et lille Flag, og deres Beliggenhed paa Maalebordet findes ved Hjælp af de der tidligere indkonstruerede Punk- ter. Fra mindst to saadanne sigtes der til Stokken paa Stationen, og under de tilsvarende Stillinger af Universaldiopteren trækkes en Linie langs Linealens Kant. Hvor disse to Linier skærer hinanden, er Sta- tionens Plads, som paa Papiret mærkes med en Prik. Under denne »Indskæring« skal Maalebladet være rigtig orienteret, saaledes at Linierne mellem Punkterne paa Bladel falder nøjagtig i de samme Retninger som Linierne mellem de tilsvarende Punk- ter i Marken, og da Bladet er fæstet paa Maalebor- det, opnaas Orienteringen let ved at dreje Bordet. Den rigtige Bestemmelse af Stationen kontrolleres ved at sigte til den fra flere Punkter eller paa anden Maade. Den fuldstændige Opmaaling af Terrænet falder i to skarpt adskilte Afsnit, der i Reglen udføres hver for sig, enten for hele Stykkets eller dog for større Deles Vedkommende. Maaleren kommer derved til at gaa Terrænet to Gange over, idet han under første Overgang udfører de Arbejder, hvorved Maalebordet og Universaldiopteren bruges, og som vi kunde kalde Stationsmaalingen, medens han anden Gang fore-