Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

6. Navnene paa Kortet. 61 at Generalstaben i den korte Tid den berømte nor- diske Sprogforsker Professor N. M. Petersen var dens sprogkyndige Raadgiver i Navnebehandlingen, under- tiden gik for vidt i Retning af at drage de gamle Skrivemaader stærkt frem; men gaar man de sjæl- landske Stednavne efter, som N. M. Petersen har behandlet, saa vil det vise sig, at det i Virkelig- heden kun er nogle ganske faa, mod hvis Form der kan rejses retmæssige Indvendinger (t. Eks. naar Høsterkjøb er blevet skrevet Hustrukjøb). Efter at de faste Regler for Navnebehandlingen blev vedtaget, vil man sjældent kunne paavise et Navn, som, alt vel overvejet, er skrevet i urigtig Form. Ikke desto mindre er der stadig fremkommet ofte højrøstede Indsigelser, naar et Navn er skrevet anderledes, end man var vant til at se det. Dette har medført, at Generalstabens Skrivemaade mere og mere er kommet til at nærme sig den mest gængse, og ganske særlig er delte Tilfældet fra Be- gyndelsen af indeværende Aarhundrede. Paa dette Tidspunkt blev der nemlig foretaget en ny Revision af samtlige ca. 80,000 Stednavne, som findes paa Generalstabens Kort, og i mange Tilfælde gik man da over til den mest almindelige Form, selv om denne var noget i Strid med de tidligere anførte Regler. Ved den nu planlagte Bearbejdelse af Sted- navnene (se S. 57) er det ogsaa paatænkt for alle de vigtigere Navnes Vedkommende at fastslaa en be- stemt Skrivemaade, som skulde bruges i hele det offentlige Liv. Først da, naar Jærnbane-, Post- og Telegrafvæsen, samt alle andre Statsinstitutioner og Myndigheder anvender samme Skrivemaade, vil de