Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306
Forfatter: E. Prytz
År: 1914
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: kbhvn.
Sider: 93
UDK: 526
DOI: 10.48563/dtu-0000278
Pris 1 kr.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Vort Lands Opmaaling.
alene ved at bevare for Eftertiden en Række inter-
essante Stednavne, som var i Færd med at forsvinde,
men ogsaa ved at iføre mange gamle danske Sted-
navne, der var blevet fortyskede eller paa anden
Maade forkvaklede, deres ægte danske Dragt.
Baade i topografisk og sproglig Henseende har
Landets Præster, saa vel som enkelte andre kyndige
Mænd rundt om i Landet, ydet Generalstaben en
værdifuld Hjælp ved Navnebehandlingen. Naar nem-
lig Maalerne om Efteraaret er kommet hjem og har
afleveret deres »Navnelister«, bliver, saa snart Kortets
Udarbejdelse er kommet godt i Gang, de saakaldte
»Præstebreve« udsendt til Præsterne i de Egne, som
i Sommerens Løb er blevet opmaalt. Præstebrevet
indeholder en Række almindelige Spørgsmaal om
Navnene og er ofte ledsaget af et foreløbig udarbejdet
Kort (Maalebordsblad) over Pastoratets Sogne med
de Navne paa, som man agter at optage paa Kortet
i dets endelige Form. Præsten gør saa, støttet til
de Oplysninger, han kan skaffe sig ved Henvendelse
til Sognets Folk, sine sproglige og topografiske Be-
mærkninger, som ofte indeholder værdifulde Oplys-
ninger og Berigtigelser, og Staben faar derved tillige
en Slags Garanti for, at de Navne, Kortet indehol-
der, faar den rette Form; men som Følge af disse
Berigtigelser kan det ske, at enkelte Navne skrives
anderledes paa de senere udgivne Kort end paa
Maalebordsbladene.
Skønt Generalstabens Behandling af vort Lands
Stednavne saaledes udføres efter sunde og praktiske
Regler, har den dog mødt ikke faa Indvendinger, som
imidlertid ved nærmere Eftersyn og Overvejelser sta-
dig viser sig mindre vel grundede. Vel er det saa,