Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

6. Navnene paa Kortet. 59 Brug blandt disse mange Skrivemaader vælge den, som i hvert enkelt Tilfælde svarer bedst til Navnets Oprindelse. Som Vejledning til Navnebehandlingen samles af gamle Skrifter og ældre Kort de Skrivemaader, Navnene har haft i Aarhundredernes Løb, og de sammenhol- des dels indbyrdes og med den Form, Navnet har i vor Tid, dels med den Udtale, som Egnens Folk bruger, og som ofte stemmer særdeles godt netop med de ældgamle Skrivemaader. Ved at gennemgaa vore Stednavnes Omvekslinger i Tidens Løb ses det, at det især var i det 16. Aarhundrede, at Navnene blev fordrejet. Det synes, som om Præsterne efter Reformationen har haft stor Lyst til ogsaa at reformere Navnene, men at de ikke har haft syndeiligt Held med sig. Deres Kendskab til Oldsproget har været altfor mangelfuldt, og mange af Oldsprogets Ord var den Gang gaaet ud af Sproget; de har saa, olte i den Hensigt at skaffe Mening i Navnene, ligefrem forvansket dem. Til andre Tider, navnlig i det 18. Aarhundrede, antog Navneforvanskningen et afgiort tysk Sving. Naar saaledes paa ældre Kort, i Kirke- bøger og andre officielle Dokumenter Skovstrup skri- ves som Schoustrup, Nøvling som Neufling, Søflen som Zeuthen, Brabrand som Brabant, saa vidnei slige barbariske Skrivemaader om en afgjort tysk Smags- retning. Men til Held for Bevarelsen af vore gode gamle Stednavne har Bonden med Sejghed holdt fast ved den gamle Udtale og har ladet Præst og Øvrig- hed skrive, som de vilde. Vil man gaa Navnene grundig efter paa General- stabskortene, saa vil man sikkert nødsages til at ind- rømme, at Staben har indlagt sig Fortjeneste ikke