Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

58 Vort Lands Opmaaling. Større Vandløb, hvis enkelte Strækninger tit har særskilte, rent stedlige Navne, faar som oftest paa Kortet et fælles Navn, og man vælger i Reglen hertil det, som Vandløbet har ved sit Udløb, fordi det lier er mest anseligt, og Navnet derfor er videst kendt. Dette Navn føres saa op langs Vandløbet lige til dets Udspring. Den kritiske Gennemgang af Navnematerialet og Valget af Navnenes endelige Form udføres af særlig dertil uddannede Officerer. Der frembyder sig imid- lertid her betydelige Vanskeligheder, ikke saa meget ved Afgørelsen af, hvilke Navne der skal medtages paa Kortet, som hvilken Skrivemaade der skal følges. Efter i tidligere Aar at have vaklet en Del imellem ældre og nyere Skrivemaader for Navnene, har Gene- ralstaben efterhaanden antaget en mere fast og prak- tisk Regel for Navnebehandlingen, nemlig at Navnet skal skrives saaledes, at det først og fremmest er topografisk rigtig stavet, d. v. s. at den Fremmede, der efter Kortet udtaler et Navn, straks kan gøre forstaaeligt for Egnens Folk, hvad han mener, og at lian, naar disse nævner ham et Navn, straks kan finde det igen paa Kortet. Indenfor denne Begræns- ning følges dernæst den Regel, at Navnet saa vidt muligt skal være etymologisk rigtig stavet, d. v. s. henføres saavidt muligt til sin oprindelige Form. Et lille Eksempel vil belyse disse Reglers An- vendelse. Hedder en By f. Eks. Kjellerup, saa er det klart, at Lyden af dette Navn er den samme, om Byen skrives Kjellerup, Kjelderup, Kjællerup, Kjælderup, Kellerup, Kællerup o. s. fr., saa at alle disse Skrivemaader i topografisk Henseende er lige brugelige; man kan altsaa uden Skade for Kortets