Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306
Forfatter: E. Prytz
År: 1914
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: kbhvn.
Sider: 93
UDK: 526
DOI: 10.48563/dtu-0000278
Pris 1 kr.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7. Kortenes endelige Udarbejdelse.
67
fotografisk Formindskelse. Paa Pladen maa der nemlig først
tilvejebringes et tegnet eller let indridset Billede, hvis Linier
Kobberstikkeren derefter indgraverer ved Hjælp af forskelligt til-
dannede spidse eller skarpe Staalapparater, Gravstikker, og yder-
ligere graveres Navne, Signaturer m. m. Højdekurverne kan
umiddelbart indridses med Pantografen, naar denne gives en
stærkere Konstruktion og forsynes med en Diamantspids. Det
saaledes ændrede Apparat, der benævnes Kalkograf, er en dansk
Opfindelse, og den benyttes endnu stedse ved al Gravering af
Kurver paa Kobberplader. Alt øvrigt maa derimod udføres som
rent Haandarbejde og er et meget sent Arbejde, som kræver lang-
varig Uddannelse, en sikker Haand, et skarpt Øje og nogen
kunstnerisk Sans.
I de senere Aar er man ogsaa her i Landet slaaet ind paa
delvis at erstatte Kobberstikket ved den saakaldtc Heliogravyre.
Ved denne danner man først ad fotografisk-kemisk Vej et Billede
af Kortet, hvor alle Linier staar ophøjede paa en Plade. Over
denne Plade som Form kan der da ved galvanisk Udfældning
fremstilles en anden Kobberplade med uddybede Linier ligesom
paa den haandgraverede. De fineste Genstande, saasom Signaturer
o. 1. maa dog graveres. Ved denne Metode spares det meste af
Kobberstikarbejdet, men den kræver paa den anden Side en
meget fint udført og fuldstændig Tegning. Da Generalstaben
imidlertid har mange udmærkede Tegnere, medens dygtige Kobber-
stikkere er sjældnere, har Anvendelsen af Heliogravyren i høj
Grad kunnet fremskynde Udgivelsen af Atlasblade og andre Kort.
De heliograverede Kort er praktisk set lige saa gode som
de kobberstukne, men staar dog noget tilbage for disse i Skøn-
hed. Trykning fra Kobberplader, hvad enten disse er fremstil-
lede ved Haandarbejde eller ved Heliogravyre, er dog temmelig
langsom og kræver særligt, mindre stærkt Papir, der tilmed under
Trykningen maa være fugtigt, hvorfor det under det stærke Pres
udvider sig og senere trækker sig uregelmæssigt sammen. Hvor
det derfor gælder om store Mængder af et enkelt Kortblad, er
Kobbertrykket overhovedet ikke egnet. Man bruger da den Udvej
at overføre Kortet paa en litografisk Sten eller en Aluminiums-
plade og benytter ligesom ved Maalebordsbladene Hurtigpressen,
hvorved Kortene i visse Henseender bliver mere brugelige og
navnlig langt billigere.
Alle Atlasblade er derfor blevet overført paa Aluminiums-
5*