Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306
Forfatter: E. Prytz
År: 1914
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: kbhvn.
Sider: 93
UDK: 526
DOI: 10.48563/dtu-0000278
Pris 1 kr.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Vort Lands Opmaaling.
plader, og Bladene i 1:40,000 udgives efterhaanden i Farvetryk,
med de samme 3 Farver (sort, blaat og brunt) som Maalebords-
bladene. Dog bruges paa Atlasbladene den brune Farve til Skov
og til Landeveje, medens Højdekurverne gives med sort.
Et Atlasblad i 1 :40,000 indeholder nøjagtig 6
Maalebordsblade, nemlig 2 i Højden og 3 i Breden
og omfatter saaledes netop 5 Mil. Bladet bliver
derved af samme Højde, men IV2 Gange saa bredt
som et Maalebordsblad.
I Aarene 1891—1897 udarbejdedes og udgaves
»Danmark i 1 : 100,000«, et Kort som har vundet
stor Udbredelse til Turistbrug. Det er fremstillet
ved F'otolitografi og trykt med 5 Farver. Dette Kort
er meget tydeligt og overskueligt og indeholder alt,
hvad der paa Rejser i Reglen er Brug for, saaledes
foruden Jærnbaner, Veje, Vandløb og alle Bygnin-
ger tillige Skov, Eng, Mose, Hede, Klit o. s. v. Der-
imod er der hverken Hegn eller Grøfter som paa de
foregaaende Kort, og Højdekurver er ligeledes ude-
ladt, men i Stedet for disse findes en Del Højdetal.
Hvert Blad indeholder 25 Maalebordsblade, altsaa
205/6 Mil, og 1 cm paa Kortet svarer til 1 km i
Terrænet. Plan V viser en Prøve af dette Kort.
Paa Kortene i 1 : 20,000 og 1 : 40,000 er alt teg-
net i det givne Maalestoksforhold med Undtagelse
af Vejene, som, for at træde tydelig frem, maa
gøres noget bredere, end de egentlig skulde væie. 1 aa
Kortene i de mindre Maalestoksforhold som 1 : 100,000
eller mindre maa man ogsaa for Tydelighedens Skyld
give Bygningerne i større Maalestok. Midten af en
Gaard eller et Hus lægges da i Reglen paa sit ligtige
Sted, men den frie Plads, f. Eks. mellem 2 Gaarde,
bliver paa Kortet for lille, da Gaardene fylder mere
paa Kortet, end de skulde efter deres virkelige Støi-