Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

Forfatter: E. Prytz

År: 1914

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: kbhvn.

Sider: 93

UDK: 526

DOI: 10.48563/dtu-0000278

Pris 1 kr.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
68 Vort Lands Opmaaling. plader, og Bladene i 1:40,000 udgives efterhaanden i Farvetryk, med de samme 3 Farver (sort, blaat og brunt) som Maalebords- bladene. Dog bruges paa Atlasbladene den brune Farve til Skov og til Landeveje, medens Højdekurverne gives med sort. Et Atlasblad i 1 :40,000 indeholder nøjagtig 6 Maalebordsblade, nemlig 2 i Højden og 3 i Breden og omfatter saaledes netop 5 Mil. Bladet bliver derved af samme Højde, men IV2 Gange saa bredt som et Maalebordsblad. I Aarene 1891—1897 udarbejdedes og udgaves »Danmark i 1 : 100,000«, et Kort som har vundet stor Udbredelse til Turistbrug. Det er fremstillet ved F'otolitografi og trykt med 5 Farver. Dette Kort er meget tydeligt og overskueligt og indeholder alt, hvad der paa Rejser i Reglen er Brug for, saaledes foruden Jærnbaner, Veje, Vandløb og alle Bygnin- ger tillige Skov, Eng, Mose, Hede, Klit o. s. v. Der- imod er der hverken Hegn eller Grøfter som paa de foregaaende Kort, og Højdekurver er ligeledes ude- ladt, men i Stedet for disse findes en Del Højdetal. Hvert Blad indeholder 25 Maalebordsblade, altsaa 205/6 Mil, og 1 cm paa Kortet svarer til 1 km i Terrænet. Plan V viser en Prøve af dette Kort. Paa Kortene i 1 : 20,000 og 1 : 40,000 er alt teg- net i det givne Maalestoksforhold med Undtagelse af Vejene, som, for at træde tydelig frem, maa gøres noget bredere, end de egentlig skulde væie. 1 aa Kortene i de mindre Maalestoksforhold som 1 : 100,000 eller mindre maa man ogsaa for Tydelighedens Skyld give Bygningerne i større Maalestok. Midten af en Gaard eller et Hus lægges da i Reglen paa sit ligtige Sted, men den frie Plads, f. Eks. mellem 2 Gaarde, bliver paa Kortet for lille, da Gaardene fylder mere paa Kortet, end de skulde efter deres virkelige Støi-