Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen

År: 1909

Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Sted: København

Udgave: Første udgave

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

DOI: DOI

Eksemplarer: 2

Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi

I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.

Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.

Københavns Vandværk, August 1909.

Noter

Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 135 Forrige Næste
16 OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 da nærmest delte, at Vandet paa den ældste Bebyggelsesgrund har været ret rige- ligt og godt, medens den langt større Del af Byens yngre Bebyggelse har haft mindre godt Vand. Dertil kommer, at Brøndene selv saa langt ned i Tiden som til 1667 var aabne og af den Grund ofte blev misbrugte og fyldte med Urensel af værste Slags, samt at Byens Afløbsforhold og Gaders og Gaards- pladsers faste Belægning var af den primitiveste Art. De fleste Latriner stod over Gruber i den bare Jord, og naar Gruben var fyldt, flyttedes Latrinet et andet Sted hen, hvad de uhyggeligt mange latrinfyldte Huller, som Grundgravninger i den gamle By fremdrager, viser; først i 1765 blev det paabudt, at Latrin- gruberne skulde udføres af Murværk; ved samme Lejlighed paavistes det, at mindst 229 Latringrubers Indhold forsætlig skylledes ud i Rendestenene. Naar alle disse uheldige sanitære Forhold erindres, bliver det forstaaeligt, at Bygrun- dens Urenligheder nødvendigvis maatte paavirke Brøndenes Vandindhold, og at Tyfus og Pest under slige Forhold var en hyppig og farlig Gæst i Byen. Det falder derfor ganske naturligt, naar saa vel Byen som Private i Slut- ningen af det 16. og særligt i den første Halvdel af del 17. Aarhundrede søgte at skaffe bedre Forhold tilveje ved at lede Vand ind i Husene og Gaderne fra de omliggende Søer. Det er Christian III, som skal have Æren for først at have søgt den Plan realiseret al føre Vandet i Ledninger ind til København. 1558 indkaldte han Bygmesteren Hans von Diskow fra Meisen og raadførte sig med ham om, hvorledes der kunde indledes Vand fra Furesøen til Forsyning al Slottet og Byen; men Hans mente, der var Vand nok i Nærheden, saa at man ikke havde Behov al gaa til Furesøen for at hente det1). Det var dog først over 20 Aar senere, at det første Ledningsvand kom til Byen. Men i Løbet af de følgende 4—5 Decennier af det 17. Aarhundrede kom der et betydeligt Antal til; Ledningerne førte dels Springvand, dels Pumpevand. A. Springvandsled ni nge r. I. Den første var den, som Frederik II Aar 1578 lovede at løre Ira Em- drup Sø gennem Nørreport til Byen, saml anlægge 3 Spring, et paa Gammeltorv, et paa Amagertorv og et i Kjøbmagergade. Magistraten forpligtede sig og Bor- gerne til derfor at betale Kongen 3000 gamle Dalere. I Februar 1580 var An- læget færdigt, og d. 1/3 1580 krævede Kongen Magistraten for de 3000 Daler. Da man senere klagede over Udgiftens Fordeling, skriver Kongen attei til Magi- i) Dr. O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie IV, 128.