Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Emne: Vandforsyning, København, Anlæg, Geologi
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
16
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812
da nærmest delte, at Vandet paa den ældste Bebyggelsesgrund har været ret rige-
ligt og godt, medens den langt større Del af Byens yngre Bebyggelse har haft
mindre godt Vand. Dertil kommer, at Brøndene selv saa langt ned i Tiden
som til 1667 var aabne og af den Grund ofte blev misbrugte og fyldte med
Urensel af værste Slags, samt at Byens Afløbsforhold og Gaders og Gaards-
pladsers faste Belægning var af den primitiveste Art. De fleste Latriner stod
over Gruber i den bare Jord, og naar Gruben var fyldt, flyttedes Latrinet et andet
Sted hen, hvad de uhyggeligt mange latrinfyldte Huller, som Grundgravninger
i den gamle By fremdrager, viser; først i 1765 blev det paabudt, at Latrin-
gruberne skulde udføres af Murværk; ved samme Lejlighed paavistes det, at
mindst 229 Latringrubers Indhold forsætlig skylledes ud i Rendestenene. Naar
alle disse uheldige sanitære Forhold erindres, bliver det forstaaeligt, at Bygrun-
dens Urenligheder nødvendigvis maatte paavirke Brøndenes Vandindhold, og
at Tyfus og Pest under slige Forhold var en hyppig og farlig Gæst i Byen.
Det falder derfor ganske naturligt, naar saa vel Byen som Private i Slut-
ningen af det 16. og særligt i den første Halvdel af del 17. Aarhundrede søgte
at skaffe bedre Forhold tilveje ved at lede Vand ind i Husene og Gaderne fra
de omliggende Søer.
Det er Christian III, som skal have Æren for først at have søgt den Plan
realiseret al føre Vandet i Ledninger ind til København. 1558 indkaldte han
Bygmesteren Hans von Diskow fra Meisen og raadførte sig med ham om,
hvorledes der kunde indledes Vand fra Furesøen til Forsyning al Slottet og
Byen; men Hans mente, der var Vand nok i Nærheden, saa at man ikke havde
Behov al gaa til Furesøen for at hente det1).
Det var dog først over 20 Aar senere, at det første Ledningsvand kom til
Byen. Men i Løbet af de følgende 4—5 Decennier af det 17. Aarhundrede kom
der et betydeligt Antal til; Ledningerne førte dels Springvand, dels Pumpevand.
A. Springvandsled ni nge r.
I. Den første var den, som Frederik II Aar 1578 lovede at løre Ira Em-
drup Sø gennem Nørreport til Byen, saml anlægge 3 Spring, et paa Gammeltorv,
et paa Amagertorv og et i Kjøbmagergade. Magistraten forpligtede sig og Bor-
gerne til derfor at betale Kongen 3000 gamle Dalere. I Februar 1580 var An-
læget færdigt, og d. 1/3 1580 krævede Kongen Magistraten for de 3000 Daler. Da
man senere klagede over Udgiftens Fordeling, skriver Kongen attei til Magi-
i) Dr. O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie IV, 128.