Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation XXX 155 i/z Aars Forløb med en Fistel; denne har siden da afsondret Materie; i de sidste 17 Aar har han ikke søgt Lægehjælp, da han var arbejdsdygtig og ikke følte sig særlig syg; først for c. V? Aar siden begyndte der af og til at komme Blødning fra Fistlen; han søgte da Læge nogle Gange og fik denne standset. Da han indkom paa Hospitalet, fandtes der en stor Mængde Materie samlet; dette blev udtømt, og der indlagdes et Drænrør; han be- fandt sig nogen Tid derefter bedre og kom oven Senge; men senere kom der Tegn paa, at hans Nyrer ikke fungerede godt, han blev noget sløvere, fik Opkastninger og kom atter tilsengs. Urinafsondringen aftog stærkt (uræmiske Symptomer); man ven- tede dog ikke saa snarlig Død; klagede den 12te over, at han havde været kortaandet om Natten, men der var ved Under- søgelsen ingen særlige Tegn paa nye Forandringer i Lungerne. I Løbet af Dagen døsede han og var mat, han talte dog med sin Kone (hvem man havde sat ind i Forholdene, og som derfor op- holdt sig her i længere Tid); han kastede op, hvad han forsøgte at nyde. Om Aftenen imellem KL 9 og 10 var han kortaandet, men det tabte sig hurtigt igen; han laa stille hen til Kl. 11 og fik da atter et lille Anfald af Kortaandethed; da han ikke kunde sove, fik han en mild Sovesaft (Codein). KL i Vs var han atter lidt kortaandet, men Vaagekonen, som var hos ham, saa ikke nogen Farveforandring i hans Ansigt og ansaa det ikke for noget særligt. Nogen Tid efter kaldte han paa hende, bad hende, paa en helt naturlig Maade, række sig et Uringlas, benyttede dette, gav hende det tilbage — og segnede derefter om uden at give nogen Lyd fra sig; da den vagthavende Læge kom, konstaterede han, at han var død. Vaagekonen var meget overrasket over hans saa pludselige Død; hun havde fundet ham i samme Til- stand som de andre Nætter, fraset den ringe Kortaandethed, og er sikker paa, at Patienten selv ikke med en Tanke har troet paa sit nær forestaaende Endeligt. En hastig og dog rolig Død for denne Mand, der under hele Hospitalsopholdet havde været meget ængstelig for, hvilket For- løb Sygdommen vilde tage. OBSERVATION XXX. Frøken, 62 Aar gammel, blev første Gang opeieret for Cancer mammæ (Kræft i Brystkirtlen) i 1894. Hun blev senere opeieret for et lille Recidiv, men fik atter Tilfælde, der i Begyndelsen af 790/ viste sig med Svulst af Brystbenet og Hjertebanken og se- nere gav Anledning til nogen Svulst af venstre Arm og Smerter