Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
Observation XXXVII 161 ca. io Aar siden angreb ham, krummede hans Ryg og krogede hans Lemmer; de sidste Aar havde der udviklet sig en stærk Nyrebetændelse (nefritis), der dog ikke gav særlige Symptomer (specielt ikke Øjensymptomer). Han var et intelligent Menneske, skeptisk (ogsaa overfor Lægekunsten), livligt interesseret. Han studerede sin Sygdom nøje, bemærkede, hvorledes den mere og mere, trods al hans Modstand, tvang ham i Knæ, og tilslut, da hæftige Smerter pinte ham, opgav han Kampen og ventede Døden som en Befrier. Han levede i velhavende Kaar et lykkeligt Familieliv med sin Kone og sin Søn og glædede sig over Naturen, sin Kørehest, sine Blomster og Duer. Om hans Syn paa religiøse Materier véd jeg intet med Sikkerhed. De sidste 14 Dage af sit Liv laa han til Sengs. Jeg troede ikke, at Døden var nærforestaaende, og Patienten syntes selv, at han igen var bedre, og Smerterne pinte ham ikke saa meget mere. Efterat jeg havde gjort det sædvanlige Morgenbesøg, kaldtes jeg derud om Eftermiddagen. Han var moribund; Pulsen var næsten ufølelig, han var kold paa Extremiteterne; han laa roligt paa Ryggen med aabne Øjne. Paa min Hilsen og Spørgsmaal om, hvordan det gik, svarede han med svag og noget hæs Stemme: »Tak, fordi De kom, Doktor! jeg kender Dem paa Stemmen, men jeg kan ikke se Dem eller nogetsomhelst andet! Doktor! sig mig, tror De ikke, det er Døden?« »Nej, Hr. H.,« svarede jeg, »De er træt; naar De nu faar sovet lidt, gaar det nok over.« Han laa saa stille, stadig med aabne Øjne, spilende dem yder- ligere op, som om han anstrængte sig for at se. Omtrent 5 Minutter efter sagde han: »Doktor, er De her endnu?« og paa mit bejaende Svar tilføjede han: »Tror De dog ikke, det er Døden, der kommer; nu kan jeg næsten heller ikke høre Dem tale.« »Nej, vist ikke, Hr. H.!« svarede jeg igen, »luk De nu Deres Øjne, saa falder De hurtigere i Søvn.« Han laa nu ganske stille, hans Kone og Søn, der vidste, at Døden var nær, kyssede ham, uden at han reagerede derpaa, der indfandt sig Cheyne-Stoke’s Respiration, og ca. 5 Minutter efter var Respirationen og Hjærteslaget standset. OBSERVATION XXXVII. En 73 Aar gammel, gift, pensioneret Beslagsmed. Indl. 29. Januar 1898, f 9. Februar 1898. Oscar Bloch: Om Døden. II. I I