Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Observation XXXVII
161
ca. io Aar siden angreb ham, krummede hans Ryg og krogede
hans Lemmer; de sidste Aar havde der udviklet sig en stærk
Nyrebetændelse (nefritis), der dog ikke gav særlige Symptomer
(specielt ikke Øjensymptomer). Han var et intelligent Menneske,
skeptisk (ogsaa overfor Lægekunsten), livligt interesseret.
Han studerede sin Sygdom nøje, bemærkede, hvorledes den
mere og mere, trods al hans Modstand, tvang ham i Knæ, og
tilslut, da hæftige Smerter pinte ham, opgav han Kampen og
ventede Døden som en Befrier.
Han levede i velhavende Kaar et lykkeligt Familieliv med sin
Kone og sin Søn og glædede sig over Naturen, sin Kørehest,
sine Blomster og Duer.
Om hans Syn paa religiøse Materier véd jeg intet med Sikkerhed.
De sidste 14 Dage af sit Liv laa han til Sengs.
Jeg troede ikke, at Døden var nærforestaaende, og Patienten
syntes selv, at han igen var bedre, og Smerterne pinte ham ikke
saa meget mere.
Efterat jeg havde gjort det sædvanlige Morgenbesøg, kaldtes
jeg derud om Eftermiddagen. Han var moribund; Pulsen var
næsten ufølelig, han var kold paa Extremiteterne; han laa roligt
paa Ryggen med aabne Øjne. Paa min Hilsen og Spørgsmaal om,
hvordan det gik, svarede han med svag og noget hæs Stemme:
»Tak, fordi De kom, Doktor! jeg kender Dem paa Stemmen,
men jeg kan ikke se Dem eller nogetsomhelst andet! Doktor!
sig mig, tror De ikke, det er Døden?«
»Nej, Hr. H.,« svarede jeg, »De er træt; naar De nu faar
sovet lidt, gaar det nok over.«
Han laa saa stille, stadig med aabne Øjne, spilende dem yder-
ligere op, som om han anstrængte sig for at se.
Omtrent 5 Minutter efter sagde han: »Doktor, er De her endnu?«
og paa mit bejaende Svar tilføjede han: »Tror De dog ikke, det er
Døden, der kommer; nu kan jeg næsten heller ikke høre Dem tale.«
»Nej, vist ikke, Hr. H.!« svarede jeg igen, »luk De nu Deres
Øjne, saa falder De hurtigere i Søvn.«
Han laa nu ganske stille, hans Kone og Søn, der vidste, at
Døden var nær, kyssede ham, uden at han reagerede derpaa, der
indfandt sig Cheyne-Stoke’s Respiration, og ca. 5 Minutter efter
var Respirationen og Hjærteslaget standset.
OBSERVATION XXXVII.
En 73 Aar gammel, gift, pensioneret Beslagsmed. Indl. 29. Januar
1898, f 9. Februar 1898.
Oscar Bloch: Om Døden. II. I I