Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Observation XXXIX 163 lindres godt ved Behandlingen, blandt andet med smertestillende Midler; men Tilstanden er væsentligt uforandret; hun bliver mere og mere mager; den 6. Juli, altsaa 2 Maaneder efter Indlæggelsen, afsondres der slet ikke Urin; saaledes i 2 Døgn; der er i den Tid jevnligt Opkastning, men hun sover godt paa Opium. Den 8. Juli afsondres lidt Urin, og den 10. er Mængden omtrent nor- mal. I den følgende Tid kaster hun ikke saa meget op, men hun plages nu af og til af Trykken for Brystet, og naar hun har spist, føler hun sig kortaandet; der er fremdeles kun ringe For- højelse af Temperaturen om Aftenen. I hele denne Periode voxer Underlivssvulsten jevnt; der kommer i August atter Opkastninger; et Liggesaar antyder, at hendes Kræfter svinde, de smertestillende Midler maa ogsaa af og til benyttes om Dagen. I Begyndelsen af September er hun mere træt og mager; der kommer atter en Periode, i hvilken hun er fri for Opkastning og i det Hele be- finder sig bedre; men pludseligt kan der være Ildebefindende, hvorefter hun er yderst mat og kølig. Midt i September begynder hun at være døsig (uafhængig af de smertestillende Midler, som ogsaa virke til Søvn) — men det taber sig igen henimod Maane- dens Slutning; der noteres da den 29. September 36.4/36.4. I Nat stærkere Lændesmerter og 4 Gange Opkastning. Ansigtsudtrykket er stærkt forandret, rynket som en gammel Kones Ansigt; Pulsen er lille. 30. September: 35.8/55.4. Fik i Gaar 2 Gange Morfin- indsprøjtning, da hun i det Hele er meget forpint. Har næsten ikke nydt noget; kvitterede i Aftes kun ganske lidt Urin; man ventede, at hun vilde dø i Løbet af Natten. Den 1. Oktober: 55.4/34.8. Har døset i Gaar, men tillige klaget. Fik 2 Gange Morfin. Hun er yderligere afmagret, Extremiteterne kølige; Pulsen lille. Skønt hun ligger hen uden Deltagelse, synes hun dog at forstaa Tiltale; Udtømmelserne foregaa uvilkaarligt. — I Dagens Løb faldt hun mere og mere sammen; døde stille KL 6 Efter- middag. Ved Obductionen fandtes begge Nyrerne stærkt degene- rerede; Vandansamlinger i Legemets Hulheder, i Hudens og Lun- gernes Væv m. m. OBSERVATION XXXIX. En 45 Aar gammel Mand indlægges paa medicinsk Afdeling den zo. Oktober 1900. Han lider af Anæmia (perniciosa?); den 10. December noteres i Journalen: 39.3/38.8. Meget svag til Morgen; svarer næsten ikke paa Tiltale. Skal i Morges være falden ud af Sengen, men stødte sig dog ikke. Pulsen 116; Bevægel- serne af Øjnene noget incoordinerede; der har været nogle Krampe- 11