Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

 Observation XLV 169 paa en god og smertefri Maade. Det var en trist Sygdom, men en lykkelig Død. Hun elskede Livet og gjorde saa meget godt, saa det var trist, at hun skulde dø saa tidligt — men det var en Lykke for hende og for dem, der stode hende nær, at Døden var let og smertefri.« — Foruden denne mere populære Fremstilling af den Afdødes Tilstand har Lægen meddelt mig en under Sygdomsforløbet ført Journal, med dertil føjede Bemærkninger. Det fremgaar af denne, at Sygdommen var Blindtarmsbetændelse med diffus Underlivs- betændelse og Sepsis som Dødsaarsag. OBSERVATION XLV. En 17 Aar gammel Maskinlærling, indlagt den 5. Oktbr. 1901, har 2 Maaneder forud ved Blodbrækning fra Mavesaar mistet en stor Mængde Blod (et Vandfad fuldt) og er siden den Tid meget blodfattig; samtidigt kom der Svulster paa Halsen, mest paa højre Side; det synes at have været Betændelse, thi der blev trukket en Del Tænder ud. 1 Uge før Indlæggelsen fik han Smerter i højre Side af Underlivet. Under Behandlingen paa Hospitalet bleve hans Tilfælde i Mun- den og paa Halsen betydeligt bedrede, saa at han kunde aabne Munden frit, spise og drikke, men han vedblev at have høj Feber- temperatur, og Tilfældene i Underlivet tiltoge; der kom Tegn paa, at der var en Materieansamling, der dog ikke pinte ham synderligt. Den 22. Oktober begyndte der Diarré, der trodsede Behandling, mattede ham en Del, men dog ikke plagede ham; alt i alt var han tilfreds og troede, at dømme efter Udtalelser til sin Tante, at han nok blev rask igen. Den 28. Oktober om Af- tenen er han kølig paa Hænderne, med lille Puls, men ganske klar; uden at betragte ham som særligt daarligere end ellers ordinerer jeg dog kun af Hensyn til hans mere udtalte Mathed, og da han ikke har Smerter, et ganske svagt Sovemiddel; han er næste Morgen, den 29de, helt klar ved Besøget Kl. 9, for- tæller, at han har sovet noget, at han nu har nogen Smerte i Brystet, naar han trækker Vejret, men ikke Smerte i Underlivet, hvad han af sig selv gør opmærksom paa; han taler med klar og kraftig Stemme, skønt han siden i Aftes er bleven paafaldende mager i Ansigtet og sammenfalden; hans Farve er meget bleg, Pulsen meget lille, Hænderne kolde. Han kan kun daarligt sidde overende for at blive skyllet i Munden; man foretager Udskyl- ningen som sædvanligt, men indskrænker den til det mindst mu- lige, for at han ikke skal tro, at han ikke bliver behandlet som