Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

172 Observation XLVI1I Kl. 11 blev han indlagt paa Hospitalet; han var meget svag med udtalt Udseende som hos den, der har Underlivsbetændelse; hans Stemme var meget forandret, Huden kølig, svedende, Pulsen næsten ikke at føle; der var Kvalme og jevnlig Opgylpning af slimet Væske m. m.; kort sagt, han frembød Billedet af akut Underlivsbetændelse; men han var fuldstændig klar; han kendte alle de Omstaaende; til den Kirurg, som blev hentet for at udtale sig, om han mente, at en Operation kunde give en Chance for Helbredelse, sagde han i Samtalens Løb omtrent følgende: »Jo, jeg føler mig naturligvis meget svag, som jeg kunde tænke mig det maa være, naar Folk mene, de skal dø; men jeg har dog ganske gode Kræfter; jeg kunde vist godt rejse mig op,« og her gjorde han en lille Løftning med Overkroppen. Paa dette Tids- punkt var han kold, Huden var af blaalig Farve, hans Aande- dræt var overfladisk og Pulsen næppe at føle. Da den samme Kirurg, som mener, at den døende Læge ikke troede, at han var Døden saa nær, gensaa ham 4 Timer senere, var han uden Be- vidsthed og døde ogsaa kort Tid derefter. Efterat han var bleven modtaget paa Hospitalet, fik han for- skellige stimulerende Midler, men han faldt mere og mere sammen; han laa paa venstre Side med sit Hoved vendt til sin Hustru, hvem han syntes at kende, uden at han dog talte med hende. Kl. 174, da den vagthavende Læge atter kom ind, kendte han denne og spurgte, »om der havde været Konference?« Der blev atter givet stimulerende Midler, »men den blaalige Hudfarve tiltog, og et Kvarter over 2 syntes han uden Bevidsthed; han blev lig- gende i samme Stilling og døde stille KL 3«. Ved Obductionen fandtes en egen Form af Underlivsbetændelse, foranlediget af en Blodprop i en af Underlivets Pulsaarer — med flere i Sammenhæng dermed staaende Forandringer. OBSERVATION XLVIII. En 62 Aar gammel Mand indlægges 4. Februar 1901 for Brok- tilfælde, han har lidt af saadanne i 18 Aarj der er kommen pludselig Forværrelse, men man skønner, at man kan undgaa Operation, og det viser sig ogsaa allerede næste Dag, at For- døjelsen atter foregaar; der vedbliver dog nogle Opkastninger, og den 3die Dag efter Indlæggelsen bliver han uklar, urolig, delirerer, springer ud af Sengen, ser Rotter — kort sagt, der udbryder Delirium, saa at han maa flyttes til Stuen for disse Patienter. Det følgende Døgn vedblev Delirierne, dog faldt han i Søvn opad Dagen for atter at blive urolig henad Aften. Om