Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
186 Observation LXV-LXVI skønne, at hun ikke véd, hvorledes hun selv har været syg — kort sagt, man vil næppe træffe et Tilfælde, der bedre kan vise, at en hæslig Ulykke, som har bragt Individet Døden nær og nødvendigt maatte vække alle Tilskuernes udelte Medlidenhed og Rædsel ved Synet af, hvad hun maatte lide, er passeret ganske ubemærket for den Lidende selv. OBSERVATION LXV. En 82 Aar gammel Frøken, et særdeles stille og fordringsløst Menneske, som i en Del Aar har lidt af Svimmelhed og derfor mest sidder paa en Stol i sin Stue og nødigt vil gaa ud, bliver pludseligt uklar, stærkt rød i Ansigtet, urolig, snakkende højt, usammenhængende og vedholdende; hun bringes til Sengs, men hendes Søsterdatter og Tjenestepigen have ondt ved at holde hende fra at staa ud af Sengen; i denne kaster hun sig omkring, saa de frygte, hun skal støde sig. Trods forskellige beroligende Mid- ler, blandt hvilke ogsaa ret store Doser Morfin i Indsprøjtning, vedbliver denne Tilstand i flere Dage; hun kan ikke falde i Søvn. Vi, som ere om hende, tale jevnligt om, at hun maa lide en Del, at dømme efter enkelte af de Ytringer, vi kunne plukke ud af hendes Talestrøm, og dette bevæger mig til at give hende større Doser af Sovemidler, end jeg ellers vilde have vovet at give. Efter 5—6 Dages Forløb falder hun til Ro og synes at sove; jeg stiller mig for Enden af Sengen for at iagttage hende; pludseligt siger hun højt og klart: »Jeg er ikke død endnu!« — — Det var hende senere en Sorg, at hun ikke var død; hun har som væ- sentligst Plage i sin høje Alder, at hun saa nødigt vil være Andre til Ulejlighed, og skønt hendes Omgivende aldrig trættes af at være hende til Hjælp, vedbliver hun dog af denne Grund at ønske, at hun snart maatte dø. Hun har ingen Erindring om noget som helst vedrørende det ovenfor beskrevne Anfald af Hjernekongestion; hun havde det ikke umiddelbart efter Anfaldet og har det ikke nu — 11/i Aar efter! OBSERVATION LXVI. En 58 Aar gammel, gift Havnearbejder. Indlagt den 30. No- vember 1901, død den 2. December 1901. Politiet, som indbringer den bevidstløse Patient, meddeler, at et Stykke Gods er faldet fra en Kran ned paa hans Hoved, og at han strax tabte Bevidstheden. Der har været nogen Blødning fra et Saar i Hovedet; saavel under Kørselen i Droske som me- dens han bliver forbunden, har han været meget urolig, smaat-