Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

188 Observation LXVII Formiddags sagt til Elektrikeren — en ung Mand paa enogtyve Aar, Lund-Christensen — at han ikke maatte staa dér, da en Ulykke derved let kunde ske. Lund-Christensen anbragte nok derefter en Stige, ad. hvilken han klatrede op for at bore Hul til den elektriske Ledning, og Stigen var stillet saaledes, at der ingen Fare var for Haanden. Imidlertid maa Elektrikeren formodentlig have fundet det ube- kvemt at arbejde paa Stigen, thi pludselig ser Kranmanden, idet Kranen kommer løbende over Broen, Lund-Christensen staa lige for den med Ryggen til. Han raabte Varsko, og nede fra Værk- stedet, hvor man ogsaa var bleven Faren var, brølte man af alle Kræfter op til Elektrikeren. Han hørte Raabene, men for sent. Lige idet han vilde redde sig, blev han ramt af Kranen, som klemte ham op imod Muren. Hurtigt fik de andre Arbejdere ham friet ud af Klemmen ___ han sad fast som i en Skruestik — og baaret ned i Værkstedet. Han var fuldkommen bevidstløs, men aandede endnu svagt. Fryg- telig saa han ud, blodig og forreven, navnlig var Underlivet bleven uhyggeligt flænget. En Ambulancevogn holdt faa Minutter efter foran Fabriks- porten, og Kammeraterne bar stille den lemlæstede unge Mand ud i Vognen. Han laa med lukkede Øjne og syntes ikke at have mange Minutter igen. Da de paa Frederiks Hospital trak Baaren, paa hvilken han laa, ud for at bære ham ind paa Operationsstuen, var han alle- rede død. Forbudet, som allerede existerede mod at arbejde oppe paa selve Kranbroen, vil nu blive yderligere indskærpet Fabrikens Arbejdere.« Der fandtes ved Indlæggelsen meget store udrevne Saar ved nederste Del af Bækkenet og øverste Del af Benene; Bækkenets Knogler vare knuste paa flere Steder og dets Indhold læderet. Han var ganske bevidstløs, gispede kun et Par Gange; trods Saltvandsinfusion og Kamferindsprøjtninger rettede hans Tilstand sig slet ikke; han døde, medens hans Saar bleve forbundne. Den Mand, som bragte ham ind, fortæller, at han havde grebet med Hænderne om en Tværbjælke, der fandtes paa det Sted, hvor han stod; der gik kun en Brøkdel af en Minut, før man kom ham til Hjælp; han var da allerede bevidstløs. Om han har mærket Smerte i Læsionsøjeblikket er uvist, men næppe sandsynligt; han har i hvert Fald saa at sige øjeblikkeligt tabt Bevidstheden og ikke genvundet den.