Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Planter 2 } 3 S. 153. Alderen, af danske Ege angives for Storkeegen til 850, Egen ved Christianssæde 700, Jomfruegen (i Guldborgland Stor- skov) 650, Egen ved Sorø 570, ved Ravnholdt 500, Snoegen 540, ved Klampenborg 460, ved Esrom 450 Aar. Danmarks største og ældste Poppel, »Store Pil« ved Herlufs- holm, er efter Baagøe over zoo Aar gammel, men den er ogsaa svag; den maatte »restaureres« i Aaret 1900, da man frygtede, den vilde dø. Om Planternes Levedygtighed i Almindelighed og Betingelserne for samme skriver Grisebach i Die Vegetation des Erdes: At et ensartet Klima m. m. ogsaa begunstiger enkelte Plantedeles Leve- dygtighed belyses smukt af følgende (Bind II. S. 162): Welwitschia mirabilis lever i et Klima, hvor der ikke er Hæmningsperioder for Vegetationen; dens Frøblade, dens første, og tillige dens sidste, Løvorganer beholde deres Livskraft i ubegrænset Tid, skønt de sædvanligt ere spaltede og revne itu af Storm eller paa andre Maader og se ud, som om de vare helt tørre og døde. Hildebrandt, som omtaler den samme Plante i Die Lebens- dauer etc. (S. 101), fremhæver ogsaa, at dens Blade naa en Livs- alder af 100 Aar. — Vi anbefale den, som interesserer sig for Spørgsmaalet om Træers Aldersforhold og andre dermed sam- menhængende Spørgsmaal, at læse i Figuier Histoire des plantes (Paris 1880. 3. édit.); der findes ogsaa smukke Afbildninger af forskellige berømte Kæmpetræer. Om Frøkorns Spireevne, særligt om den berømte »Mumiehvede«, anføre vi: Alph. de Candolle har gjort en Del Forsøg med 568 Slægter, hvis Frø var opsamlet samtidigt og opbevaret paa samme Sted i 15 Aar. 20 Frø af hver Slags bleve saaede. Størstedelen af dem spirede ikke, de, som spirede, vare fortrinsvis Malvaceer og Le- guminoser. I Note til S. $41. I »Flora« 1835, S. 5, findes den eneste C. bekendte, næsten paalidelige Meddelelse om Spiring af Frø fra de gamle ægyptiske Grave. Det Korn, der kaldes »de Momie«, som cirkulerer blandt Agerdyrkerne, har ikke nogen sikker Oprindelse fra ægyptiske Grave. Frø af Datura Stramonium have spiret efterat have været be- gravede i mere end et Aarhundrede. Davies Welsh. Bot. p. 23. I Virginien har man set Frø af den gule Nelumbium spire efter at have været gemte i et Aarhundrede (Lydl Second visit to the united States. II. S. 328.), og Brown har meddelt C., at Frø af