Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
234 Planter Nelumbium speciosum, som han havde taget fra l’herbier de Sloane, spirede, d. v. s. de vare mindst 150 Aar gamle. Om »Mumiehveden«, som er kort omtalt i Candolles Frem- stilling, skulle vi anføre flere Detailler, da det jo har en meget stor Interesse med Hensyn til Spørgsmaalet om »Livsprincipets« Levedygtighed: Hveden har én Stammeform, siger Buschan (Vorgeschichtliche Botanik S. 1. c. s.); det er den ældste Kulturplante, som er kendt af den gamle Verden; thi allerede Aartusinder før vor Tidsregning er den udbredt i Asien (Mesopotamien, Babylonien, China, Indien) og Afrika (Ægypten) og tillige i Europas Kon- tinent (i den yngre Stentid). Fra Pharaos Land kender man Bil- leder og Skrifter fra det 3die Aartusinde før Chr., som vise, at Hvede var den vigtigste Brødplante. Det er denne Hvede fra Ægypten, som har vakt saa stor Op- sigt; den franske Lærde Michaux og Grev v. Sternberg i Prag have faaet Hvedekorn fra de gamle Grave i Ægypten, fra Mu- mierne, og set dem spire! Det har imidlertid vist sig, at det ikke er Tilfældet; Franz Woenig skriver derom (Die Pflanzen im alten Ægypten, S. 166): Flere Meddelelser, i Følge hvilke den franske Lærde Mi- chaux og Grev v. Sternberg i Prag have faaet Gramineefrø (Græsfrø), der var taget i Gravene, til at spire og blomstre (Mi- chaux’s var bestemt som Triticum Spelta), mangle solidt Grundlag; det er bevist, at den Pariser-Gartner, hvem Kulturen var betroet, har gjort sig skyldig i en grov »Täuschung«; lignende .gælder Grev Sternberg; enten have Araberne smuglet Hveden ind i Gravene, eller ogsaa have hans Betjente bedraget ham. »I hvert Fald skyl- der vor bekendte »Mumiehvede« ikke sin Oprindelse til Grav- kamrenes mangetusindaarige Kornrester.« Pfeiffer, som omtaler de her citerede Meddelelser (Pflanzen- physiologi. II. S. 452), har gjort Undersøgelser med det Formaal i det Hele at komme til Klarhed over, hvor længe Frø af Korn kan bevare sin Spireevne, og finder, at den er begrænset til faa Aar. Hvedekorn taale ikke at tørres uden at bøde derfor med Livet. At Spørgsmaalet stadigt interesserer ses af følgende Meddelelse, som vi tage efter Berlingske Tidende for 10. Januar 1901; den har Titlen Mumiehvede og Mumiebyg. »Det sidste Numer af det norske Maanedsskrift Naturen bringer en Meddelelse herom og minder om, at flere Forskere i Begyndelsen af det attende Aar- hundrede mente, at den saakaldte Mumiehvede kunde bringes til