Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

PONTOPPIDAN-POTT 235 at spire. De vare imidlertid Ofre for Mystifikation, og det har uden Tvivl drejet sig om kunstig brunet frisk Hvede. Enkelte Botanikere opgave dog ikke Troen paa den Mulighed, at den tørre og kolde Luft i de gammelægyptiske Begravelsespladser skulde kunne bevare Spirekraften. For at faa denne Sag sikkert afgjort har Edmond Gairs undersøgt baade anatomisk og kemisk noget Korn, som den bekendte Professor Maspero, Direktør for Bulak-Museet i Ægypten, selv har samlet i Grave ved Sakhara, Theben og andet Steds. Kornet stammede fra det femte, niende, attende og en og tyvende Dynasti, altsaa fra det fyrretyvende til det sidste Aarhundrede før Kristus. Gairs kom til det Resultat, at enhver Mulighed for Spiring i det faraonske Korn forlængst var borte, trods Kornets gode, ydre Udseende. Selve Kimen var ødelagt, medens Kornets Reservestoffer (Stivelse osv.) endnu vare saa kemisk godt bevarede, at en spiredygtig Kim i og for sig godt kunde blive ernæret. Kærnen havde Udseende af at være forgaaet allerede for meget længe siden. Undersøgelsen godtgjorde tilfulde, at enhver Spireevne er ganske utænkelig for det faraonske Korn.« PONTOPPIDAN (1698—1764). (Hofman: Prokantsler Pon- toppidan; Efterskrift. S. 151.) E. Pontoppidan, Forfatter af religiøse og kirkelige, historiske, topografiske og naturhistoriske Skrifter, vel mest kendt som For- fatter af »Den danske Atlas«. (1763—81.) »Om Pontoppidans Endeligt findes følgende Optegnelse: »»Han døde i København i sin Prokantsler-Residents 1764 den 20. December Kl. 4V2 Eftermiddag og det meget hastigt; thi han var tilforn ikke sengeliggende, havde dog nogen Tid be- fundet sig slet af en Trykning for Brystet; men da han paa sin Dødsdag sad og skrev, var Dødens Time midt i hans Arbejde kommen. Han mærkede det selv og sagde til sin Frue, som stod ved ham, disse Ord: »Hils mine Venner og siig, jeg døer i Troen til Guds Søn.« Da disse Ord vare udtalte, døde han.«« POTT (1713—1788). (Earle: The chirurgical works. I. S. XXXIII.) Den berømte engelske Kirurg, Percival Pott, kom hjem den ii. December 1788 efter en anstrængende Rejse i Praxis; han følte, at han var bleven forkølet; den næste Dag maatte han ligge til Sengs, men Dagen derpaa vilde han ud igen; den 14de havde han aflagt en Del Besøg i London, men maatte opgive at