Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Schubert-Schultze 253 da man sagde til ham: Bald wirst du deinem Heiland sehen! svarede han sagte: Ich sehe Ihn schon; Gnade, Friede und Segen iiber Euch Alle! Med en Bedendes Blik døde han. SCHUBERT, Frantz Peter (Komponist) (1797—1828). (A. Niggli: Schubert. S. 98.) Schubert havde været syg i nogen Tid; den zI. Oktober 1828 blev han pludseligt mere syg, da han vilde spise en Fiske- ret; det var, som om han havde spist noget giftigt. Han mente dog ikke selv, skønt han fra den Tid kun spiste lidt, at det havde videre at betyde; den 4. November aftalte han med en Hoforganist, at han vilde undervises af ham. Den 11. November var han saa syg, at han maatte gaa til Sengs. Han havde ikke Smerter, men led af Søvnløshed og Udmattelse; han læste dog Korrektur paa nogle af sine Kompositioner og læste en Del Bøger, navnlig Cooper’s. Den 16. November mente Lægerne, at det var Nervefeber (Tyfus?); flere af hans Venner besøgte ham ikke mere af Frygt for at blive smittede. Til sin Ven Lachner betroede han flere af sine Fremtidsplaner og glædede sig især til at fuldende sin Opera »Der Graf von Gleichen«, saa snart han var helbredet; Lachner meddeler, at Schubert selv forsikrede, at ganske nye Harmonier og Rytmer »gik rundt i Hovedet paa ham«. Den 17. November talte han vildt. Den 18. kaldte han sin Broder Ferdinand hen til sin Seng og sagde hemmelighedsfuldt og sagte, idet han drog ham til sig: »Du, hvad er det, der sker med mig!« Da Broderen søgte at berolige ham og sagde, at han laa i sin Seng, svarede Schubert: »Nej, her ligger Beethoven ikke!« Da Lægen senere ogsaa beroligede ham paa samme Maade, saa Schubert ham stivt i Øjet, førte derpaa langsomt sin Haand henimod Væggen og sagde: »Hier, hier ist mein Ende!« Den 19. November om Eftermiddagen Kl. 3 døde han stille, efterat han som en god katholsk Kristen havde modtaget Dødssakra- mentet. SCHULTZE, Theodor (1824—1898), Overpræsidentraad i Pots- dam. (Pfungst: Ein deutscher Buddhist, S. 10, samt privat Meddelelse.) Schultze havde Kræft i Spiserøret og bestemte, at han ikke vilde forlænge sit Liv ved at spise; vor Beretning om ham er, som det vil ses, foruden fra Pfungst tillige fra hans Læge, Dr. Ernst Rohlff, med hvem jeg har korresponderet, og som har samtykket i, at jeg offentliggør hans Meddelelse.