Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

68 Gustav sig til Sengs; hun laa i samme Sal som Kongen, »så at hennes ögon voro alltid till h. k. Den 29. September Kl. 4 om Morgenen kom Mester Hans til Kongens Seng; han laa som i en sød Søvn; men Mester Hans bøjede sig over ham, lyttede efter Aandedrættet og mærkede, at Dødsstunden var nær. Han skyndte sig efter sin Bog. Imidlertid vare flere af dem, som holdt Vagt, gaaede til Hvile. Den danske Læge Doktor Vilhelm gik da frem til Kongen, og da han troede, han var død, drog han »mössan«, som Kongen havde paa Ho- vedet, ned over hans Øjne og raabte, at Kongen var død; herved vaagnede Kongen. — Den videre Beretning om Kongens sidste Øjeblikke er den samme hos Mester Hans som den, der er given af Schutzercrantz (se S. 65). Vi skulle, henvisende til den, kun her tilføje, at Mester Hans’ Beretning ender med: »Man må fritt säga, att aldrig kunde någon människa med tystare och stillare af- lidande fara af detta elände lifvet än denna högbemälte k. Maj:ts person.« GUSTAV DEN IIIdie AF Sverig (1746—1792). (Anker: Mordet paa Gustaf den Tredie. »Musæum« Aar gang 1895. Efter Origi- nalerne i det danske Udenrigsministeriums Arkiv. Nedenstaaende er Uddrag af Indberetningerne fra Grev Fr. Reventlow til Grev A. P. Bernstorff (den yngre).) I Brev af 17. Marts 1792 meddeles, at Ancharstrøm har skudt paa Kongen ved Maskeraden Aftenen i Forvejen. Reventlow selv var ikke paa Maskeballet. Skuddet siges at have ramt venstre Side af Ryggen, en Smule ovenfor Hoften. Endnu den 23. Marts omtales Kongens Befindende som lovende godt, men d. 27. Marts 1792 skriver R., at han paa Grund af den Forkølelse, han havde paadraget sig, i Gaar befandt sig saa ilde, at de Fleste troede, hans sidste Stund nærmede sig. Man mener, der skal et Mirakel til for at frelse ham — at det er vanskeligt at faa ham til at følge nøjagtigt Lægernes Forskrifter. Feberhede plager ham; han vil ligge i et ganske koldt Værelse — deraf Forkølelsen. Om Natten til den 27. et Sting i Siden; blev aareladt og fik Træk- plaster. I Gaar (26. Marts) Eftm. meget svag. Den 29. Marts 1792: »Lidt før Kl. 11 i Dag maatte Kong Gustaf den Tredie af Sverige bøje sig for den menneskelige Skæbne.« »Pleuresie«, tilskrevet Forkølelse. »Efter KL z i Mor- ges tvivlede man ikke længer.« Selve Døden skal have været meget mild, uden stærke Smerter og uden krampagtige Bevægelser. »Kongen bevarede sin Aandskraft og sin Ro lige til de sidste Øjeblikke.