Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING
Forfatter: OSCAR BLOCH
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 321
UDK: 5777
AF
OSCAR BLOCH
OVERCHIRURG
II. BIND
UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE
PERSONERS DØD
LITTERATURFORTEGNELSE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
Gustav
sig til Sengs; hun laa i samme Sal som Kongen, »så at hennes
ögon voro alltid till h. k.
Den 29. September Kl. 4 om Morgenen kom Mester Hans til
Kongens Seng; han laa som i en sød Søvn; men Mester Hans
bøjede sig over ham, lyttede efter Aandedrættet og mærkede, at
Dødsstunden var nær. Han skyndte sig efter sin Bog. Imidlertid
vare flere af dem, som holdt Vagt, gaaede til Hvile. Den danske
Læge Doktor Vilhelm gik da frem til Kongen, og da han troede,
han var død, drog han »mössan«, som Kongen havde paa Ho-
vedet, ned over hans Øjne og raabte, at Kongen var død; herved
vaagnede Kongen. — Den videre Beretning om Kongens sidste
Øjeblikke er den samme hos Mester Hans som den, der er given
af Schutzercrantz (se S. 65). Vi skulle, henvisende til den, kun her
tilføje, at Mester Hans’ Beretning ender med: »Man må fritt säga,
att aldrig kunde någon människa med tystare och stillare af-
lidande fara af detta elände lifvet än denna högbemälte k. Maj:ts
person.«
GUSTAV DEN IIIdie AF Sverig (1746—1792). (Anker: Mordet
paa Gustaf den Tredie. »Musæum« Aar gang 1895. Efter Origi-
nalerne i det danske Udenrigsministeriums Arkiv. Nedenstaaende
er Uddrag af Indberetningerne fra Grev Fr. Reventlow til
Grev A. P. Bernstorff (den yngre).)
I Brev af 17. Marts 1792 meddeles, at Ancharstrøm har skudt
paa Kongen ved Maskeraden Aftenen i Forvejen. Reventlow selv
var ikke paa Maskeballet. Skuddet siges at have ramt venstre
Side af Ryggen, en Smule ovenfor Hoften. Endnu den 23. Marts
omtales Kongens Befindende som lovende godt, men d. 27. Marts
1792 skriver R., at han paa Grund af den Forkølelse, han havde
paadraget sig, i Gaar befandt sig saa ilde, at de Fleste troede,
hans sidste Stund nærmede sig. Man mener, der skal et Mirakel
til for at frelse ham — at det er vanskeligt at faa ham til at
følge nøjagtigt Lægernes Forskrifter. Feberhede plager ham; han
vil ligge i et ganske koldt Værelse — deraf Forkølelsen. Om
Natten til den 27. et Sting i Siden; blev aareladt og fik Træk-
plaster. I Gaar (26. Marts) Eftm. meget svag.
Den 29. Marts 1792: »Lidt før Kl. 11 i Dag maatte Kong
Gustaf den Tredie af Sverige bøje sig for den menneskelige
Skæbne.« »Pleuresie«, tilskrevet Forkølelse. »Efter KL z i Mor-
ges tvivlede man ikke længer.« Selve Døden skal have været meget
mild, uden stærke Smerter og uden krampagtige Bevægelser. »Kongen
bevarede sin Aandskraft og sin Ro lige til de sidste Øjeblikke.