Om Døden
EN ALMENFATTELIG FREMSTILLING

Forfatter: OSCAR BLOCH

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 321

UDK: 5777

AF

OSCAR BLOCH

OVERCHIRURG

II. BIND

UDFØRLIGE MEDDELELSER OM FORSKELLIGE

PERSONERS DØD

LITTERATURFORTEGNELSE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 338 Forrige Næste
Hauff-Haukes-Haydn-Hebbel 71 thi jeg vil ikke gaa et Sted hen, hvor jeg skal træffe saa gru- somme Mennesker.« HAUFF, Wilhelm (1802—1827). (Mendheim: W. Hauff.) Hauff arbejdede ivrigt de sidste Maaneder af sit Liv; med Digteren Wilhelm Muller, som Hauff satte stor Pris paa, stif- tede han først Bekendtskab nogle Uger, før denne døde; dette Dødsfald (zo. September 1827) berørte ham stærkt. I Slutningen af Oktober blev Hauff selv syg og maatte gaa til Sengs; en stærk »Nervefeber« angreb hans Forstand. Da han fik Efterretning om, at den engelsk-fransk-russiske Flaade den 20. Oktober havde be- sejret den ægyptisk-tyrkiske, blev hans Fantasi saa stærkt op- ildnet af Glæde, at han flere Gange raabte: »Lasst mich, ich muss hin, ich muss es Muller sagen!« Han blev senere mere og mere sanseløs, vidste f. Ex. ikke, at hans Hustru fødte en Datter; den 18. November døde han ganske stille, 25 Aar gammel. HAUKES. (Goldsmith: History of England. II. S. 242.) Thomas Haukes, der skulde brændes som Kætter, havde af- talt med sine Venner, at hvis han fandt de Lidelser, han havde at gennemgaa, naar Flammerne omspændte ham, til at udholde, vilde han give dem et Tegn. Hans Iver for den Sag, for hvilken han maatte lide saa meget, var saa stor, at da Tilskuerne troede, han var nær ved at dø, strakte han sin Arm frem og gav her- ved sine Venner Tegnet, at Smerten var ikke saa stor, at den jo kunde bæres. Dette Exempel og mange andre, der tydede paa Standhaftig- hed, opmuntrede mange til ikke blot at lide Døden, men endog at ønske sig Martyrdom. (1554?) HAYDN, Joseph (1732—1809). (Allg. Deutsche Biographi. XI. 1880.) »I Wien blev han den 10. Maj saa hæftigt forskrækket ved Lyden af Kanonskud i Nærheden af hans Bolig, at han maatte lade sig bringe til Sengs. Han levede vel endnu nogle Uger, for- søgte endog, efter at have ladet sig lede hen til Klaveret, at spille »Gott erhalte Franz den Kaiser«; men hans Kræfter toge af. Den z 1. Maj 1809 sov han blidt hen.« HEBBEL. (Bartels: Chr. Friedr. Hebbel. S. 106.) Chr. Friedr. Hebbel, Forfatteren til »Nibelungen«; født 1813; i flere Aar stærkt angrebet af »Reumatisme«. »Torsdagen